»Det er helt uhørt og skal laves om.«
Sådan lyder reaktionen fra rådmand for Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune, Per Clausen (EL), på B.T.s dækning af Frank Jensens boligsag.
Der er bopælspligt i Aalborg Kommune – men den tidligere københavnske overborgmester har fået en personlig og sjælden tilladelse af kommunen, der ophæver reglen for sin og konens ferielejlighed på Borgmestervænget i Aalborg.
Mere præcist har han fået en særlig flexboligtilladelse, som ellers er lavet til yderkommuner, randområder og ejendomme i ikke-attraktive nabolag, der risikerer at dø hen.
Med tanke på at Aalborg er en by, hvor det vælter ind med nye indbyggere, finder Per Clausen tildelingen af tilladsen til Frank Jensen mærkværdig:
»Jeg synes, det er helt uhørt, hvis det er sådan, at man kan få lov til at råde over en bolig, som ellers skulle bruges til familier bosiddende i Aalborg. Hvis det er den generelle praksis, så er det i hvert fald dybt bekymrende,« siger han til B.T.
»Og jeg vil bare sige, at hvis der er sådan nogle retningslinjer, som dem jeres artikel antyder, så skal de retningslinjer i hvert fald laves om,« udtrykker han klart.
I ansøgningen om tilladelsen til lejligheden i Aalborg skriver Frank Jensens hustru blandt andet sådan her:
»Vi har meget familie og venner i Nordjylland og er derfor meget ofte i Aalborg. Derfor har vi brug for et sted at være, når vi besøger og har besøg af venner og familie,« lyder det blandt andet i ansøgningen.
Sagen vækker ekstra opsigt, fordi Frank Jensen i sin tid som socialdemokratisk overborgmester i København – indtil adskillige krænkelsessager fældede ham for et år siden – hyldede bopælspligten og kæmpede indædt mod Airbnb's indtog i hovedstaden.
Per Clausen har nu anmodet Hans Henrik Henriksen, rådmand for By- og Landskabsforvaltningen, og de ansvarlige embedsfolk om at give ham en forklaring:
»Jeg har bedt rådmanden og forvaltningen på området om at få at vide, hvad det er for nogle retningslinjer, de bruger, når de giver de her tilladelser. For det synes jeg er spændende at høre,« siger han og forklarer, hvorfor der skal kigges på reglerne:
»Så vidt jeg har forstået er der i Aalborg Kommune 60 sager, så ulykken er selvfølgelig til at overskue. Men problemet er bare, at hvis det breder sig og bliver en almindelig praksis, så får vi jo et boligmarked, hvor det bliver endnu sværere og endnu dyrere for almindelige mennesker at få en bolig. Det er jo ikke rimeligt.«
Ifølge Per Clausen kan det godt give mening at give en flexboligtilladelse, men det er bestemt ikke ligegyldigt hvor.
»Ude i landdistrikterne kan det jo godt være, at man skal have sådan nogle ordninger der. Men det er i hvert fald en dårlig idé at have sådan et system i store byer, hvor der jo sådan set er rimelig stor efterspørgsel efter boliger,« mener han.
Står det til den mangeårige byrådspolitiker, så skal reglerne om flexboligtilladelse anvendes helt anderledes:
»Jeg synes, man skulle administrere den lovgivning (om flexboligtilladelse, red.) så restriktivt, som det er muligt – i stedet for så lempeligt, det er muligt, som man tilsyneladende har gjort i Aalborg.«
B.T. har søgt aktindsigt i Aalborg Kommunes tildelinger af flexboligtilladelser siden 2015. Der er givet omkring 60 tilladelser i alt – halvdelen til kommunale udkantsområder som Storvorde, Hals og Gandrup – resten til både mondæne ejendomme og helt almindelige lejligheder midt i Aalborg.
En aktindsigt hos Aalborg Kommune viser, at Frank Jensens hustru den 10. august 2017 ansøgte om en flexboligtilladelse til lejligheden i Borgmestervænget.
I brevet til kommunen argumenterer Frank Jensens hustru for, at familien skal undtages fra lovgivningen om bopælspligt, da de har brug for et sted at opholde sig, når de gæster Aalborg.
Blot syv dage senere blev dispensationen tildelt af Aalborg Kommune. På trods af et stigende antal tilflyttere mente kommunen ikke, at der var 'mangel på den pågældende type af bolig', som svaret lød.
Frank Jensen er ikke vendt tilbage på B.T.s talrige henvendelser om sagen.
