Det Radikale Venstre står lige nu meget alene med deres kritik af, at regeringen vælger en udenrigsminisiter, som Jeppe Kofod, der tilbage i 2008 havde sex med en 15-årig pige til en fest ved Socialdemokratiets Ungdom, mens han selv var 34 år. En hændelse, der ifølge Radikale taler lige ind i MeToo-debatten.
Og det undrer Henrik Qvortrup, politisk redaktør på B.T., at partier som Enhedslisten og SF ikke har bidt til bolle på kritikken.
»Jeg har ikke svaret på, om Kofod burde være minister, men jeg undrer mig over, at diskussionen minder om et politisk tabu. Bortset fra Det Radikale Venstre. Det er bemærkelsesværdigt, at Enhedslisten og SF ikke melder sig på banen,« siger Henrik Qvortrup.
SF vil nemlig slet ikke kommentere på sagen, og Enhedslisten nægtede at svare på, om de selv vil give en ministerpost til en person, der har gjort tilsvarende, men sagde i stedet, at man ikke skal straffes for evigt.
For Henrik Qvortrup, politisk redaktør på B.T., er det ikke godt nok af politikerne at holde diskussionen om Jeppe Kofod ud i strakt arm, for med alle andre diskuteres det, om de må være chefer på grund af MeToo, og i MeToo er der en antagelse af, at der ikke er en forældelsesfrist.
»Politikerne skylder vælgerne en forklaring. De tager i alle andre sager for eksempel med Sofie Linde afstand til MeToo og sexchikane, men samtidig vil de ikke forholde sig til, om Jeppe Kofod har gjort noget forkert. Støtter man Sofie Linde, er det næste oplagte spørgsmål, om man som parti vil sætte en mand som Jeppe Kofod på en ministerpost, fordi det kan læses ind i MeToo. Så nu står politikerne med et forklaringsproblem,« siger Henrik Qvortrup.
Det er Det Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, der har uddelt kritikken til regeringen og sagt, at Det Radikale Venstre aldrig ville have valgt at sætte sådan et ministerhold.
At Det Radikale Venstre ikke bakkes op af andre partier handler ifølge Henrik Qvortrup om, at de andre partier står i et dilemma. På den ene side giver de udtryk for, at diskussionen med MeToo – selv med eksempler, der ligger 15 år tilbage – er god og vigtig, men på den anden side vil de helst ikke røre ved en politisk sag, der kvalificerer sig som sexchikane og MeToo.
»Når Jeppe Kofod møder MeToo, er det et kæmpe dilemma. For indtil nu har Jeppe Kofod og støttepartierne kunnet hænge deres hat på, at der formelt set ikke er foregået noget ulovligt. Men kigger man på MeToo, er der meget, hvor det ikke har været strafferetligt problem, men det er moralsk. Det er vanskeligt at sige, at den ene situation er et problem, og den anden ikke er,« siger Henrik Qvortrup.
Men hvorfor er det egentlig så svært for politikerne at melde klart ud, om det er et problem, at der sidder en minister, der som 34-årig har haft sex med en pige, der kun lige var fyldt 15 år, og hvor magtforholdet mellem dem var ulige?
Spørger du Henrik Qvortrup, handler det om, at Jeppe Kofod er en kollega til de andre partier:
»Det er et godt spørgsmål, hvorfor det er så farligt for dem at svare på det. Fordi det er en kollega. Det er altid nemmere at kritisere nogle fra ledet længere ude. Det er vanskeligt at sige, at her er en udenrigsminister, som har gjort noget, som kan blive til et MeToo-problem.«
