Lad os opridse de seneste par dages drama i blå blok.

Lørdag blev Jacob Harris smidt ud af Borgernes Parti efter fire dage i Folketinget, da mediet Finans kunne afsløre, at Harris er involveret i en sag om økonomisk svindel.

Sideløbende har et andet nyvalgt folketingsmedlem for Borgernes Parti, Nadja Natalie Isaksen, trukket negative overskrifter på grund af en udtalelse om, at De Radikales Samira Nawa ikke er rigtig dansk.

Liberal Alliance er også løbet med en stor del af opmærksomheden, efter partiet lørdag ekskluderede det 24-årige nyvalgte folketingsmedlem, Cecilie Liv Hansen, efter det kom frem, at hendes kæreste og samlever har solgt euforiserende stoffer.

Spørgsmålet, som de politiske kommentatorer stiller hinanden i de her dage, er, om balladen i blå blok kan gå hen og påvirke regeringsforhandlingerne.

Dertil om De Konservatives formand, Mona Juul, og Venstres formand, Troels Lund Poulsen, nu har »en legitim undskyldning« for at træde et skridt væk fra blå blok og ind i en midterregering med Mette Frederiksen for bordenden.

På valgnatten sagde Troels Lund Poulsen, at han kun så to muligheder for Venstre: En blå midterregering eller opposition. Og Mona Juul har flere gange sagt, at hun ikke kan se sig selv i en regering med SF og/eller Mette Frederiksen som statsminister. Spørgsmålet er, om den kaotiske situation i blå blok ændrer på noget.
På valgnatten sagde Troels Lund Poulsen, at han kun så to muligheder for Venstre: En blå midterregering eller opposition. Og Mona Juul har flere gange sagt, at hun ikke kan se sig selv i en regering med SF og/eller Mette Frederiksen som statsminister. Spørgsmålet er, om den kaotiske situation i blå blok ændrer på noget. Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Noget, de ellers begge har udtalt, at de ikke kan se for sig.

Men i denne uges afsnit af B.T.s politiske podcast, B.T. Valgkamp, afviser Joachim B. Olsen ikke scenariet:

»De sagde: Hvis der var et blåt flertal, så går vi efter en blå regering, men der er ikke noget blåt flertal,« lyder det fra B. Olsen med henvisning til, at de borgerlige partier nu er afhængige af mindst ét af de nordatlantiske mandater – og Moderaterne – hvis de skal op på 90 mandater.

Han fortsætter: »Det bliver svært. Men det er jo sket før, at politikere på en eller anden måde finder en vej,« lyder det fra B. Olsen.

Lyt til B.T.s politiske podcast, B.T. Valgkamp
Lyt til B.T.s politiske podcast, B.T. Valgkamp Foto: Bax Lindhardt

B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, forudser dog et andet scenarie, der taler i den stikmodsatte retning:

»Man kunne også vende den om og sige, at nu er tiden kommet, hvor V og K kunne gribe muligheden for at være de voksne – ikke i en regering, men i den blå opposition,« lyder det fra Qvortrup, der fortsætter:

»Altså således, at den blå opposition ikke præges af Borgernes Parti, af Morten Messerschmidt, af Liberal Alliance – med al respekt for de partier – men at V og K finder tilbage til det, der engang var positionen, nemlig som de stærke partier i den blå opposition,« afslutter Qvortrup og tilføjer:

»Det må der også være nogle borgerlige, der tænker, at det er ved at være på tide.«

Hør diskussionen i tirsdagens afsnit af B.T. ValgkampB.T.dk, i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

To eksklusioner oven i regeringsforhandlinger. Der er sket rigeligt siden B.T.s politiske eksperter sidst sad i studiet. I dagens afsnit giver de dig en opdatering på regeringsforhandlingerne, og så diskuterer de håndteringen og konsekvenserne af weekendens drama i Liberal Alliance og Borgernes Parti. Hvilke konsekvenser får det for de regeringsforhandlinger, der finder sted i disse dage? Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Josefine Buhl Brinckmann  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.