Sagen om de danske børn i syriske fangelejre begynder at vokse på statsministerens bord.
Faktisk skal Mette Frederiksen frygte sagen mere, end hun formentlig havde regnet med, mener B.T.s politiske redaktør, Henrik Qvortrup.
»Hun har lænet sig tilbage i visheden om, at de blå partier støtter hende, og at hendes egne støttepartier ikke har tænkt sig at gå imod hende, men at der nu er røre i Socialdemokratiets eget bagland, dét kan blive et stort problem,« siger Henrik Qvortrup.
Han henviser til en rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt 1.038 socialdemokratiske borgmestre, byrådsmedlemmer og partiforeningsformænd. 172 af dem har svaret, og her siger 40 procent, at de vil hente de danske børn hjem, som lige nu sidder i to syriske fangelejre.
Dermed går dele af det socialdemokratiske bagland imod regeringen, og det er ifølge Henrik Qvortrup første gang i Mette Frederiksens tid som statsminister.
»Jeg er helt med på, at det ikke er et flertal i baglandet, der går mod regeringen – men bare dét, at der ikke er betingelsesløs enighed med formanden og statsministeren, gør, at billedet begynder at krakelere. Det er ekstremt interessant,« siger Henrik Qvortrup.
Børnene og deres mødre sidder i to kurdiskkontrollerede fangelejre. Det gør de som en konsekvens af, at forældrene forlod Danmark for at tilslutte sig Islamisk Stat. Henter man børnene til Danmark, skal mødrene også med – og det er dét argument, regeringen bruger som begrundelse for, at børnene ikke skal hentes hjem.
»Det er lige festligt nok, at fremmedkrigere skal tilbage til Danmark. Jeg kan ikke forstå, at man kan mene, at de har noget med Danmark at gøre længere,« sagde statsministeren i Folketingssalen 3. marts.
Men det kan også få store konsekvenser, hvis de bliver siddende.
Lørdag kunne Ekstra Bladet fortælle, at Forsvarets Efterretningstjeneste tilbage i september advarede flere ministre om, at det udgør en sikkerhedsrisiko at lade børnene blive. Islamisk Stat har nemlig smuglet 30 børn ud fra netop de fangelejre, hvor de danske børn sidder, for at træne dem til at begå terror i deres hjemlande.
»Man kan konstatere, at selvom hun har proklameret sig som 'børnenes statsminister', så er det vigtigste for hende, at hun ikke bliver betragtet som blød på udlændingepolitikken,« siger Henrik Qvortrup.
Han vurderer, at der er én særlig årsag til, at regeringen er så stålsatte i sagen:
»Det handler ikke om sikkerhed eller jura. Det handler om, at hun ikke tør blotte sig på udlændingepolitikken, fordi hun frygter, at nogle af de vælgere, der er kommet til fra højrefløjen, vil gå tilbage til Dansk Folkeparti igen. Det er den eneste grund til, at de ikke giver efter for den her sag,« vurderer Henrik Qvortrup.
Selvom både Enhedslisten, SF og Radikale Venstre siger, at de ønsker at hente børnene hjem, men at det ikke kan lade sig gøre at finde et flertal til det, så har de én mulighed, de endnu ikke har benyttet sig af: De kan trække deres støtte til regeringen.
»Hvis Pia Olsen Dyhr, Mai Villadsen og Radikale Venstre siger til regeringen, at 'selvom der er et flertal for at lade børnene blive, så vil vi ikke finde os i det – I skal ikke regne med at få politik igennem hos os, før børnene er bragt hjem'. Så vil jeg gerne se Mette Frederiksen sige: 'Det er fint, så udskriver jeg valg',« siger Henrik Qvortrup og fortsætter:
»Det her er en blinkekonkurrence, og det handler om at have is i maven. Og det er helt tydeligt, at det har støttepartierne ikke.«
