Mette Frederiksen har både før og efter valgkampen gjort meget for at fortælle befolkningen, at sygeplejersker og pædagoger også vil være omfattet af ordningen om tidlig pension for nedslidte.
Efter det konkrete udspil blev fremlagt tirsdag, er der sået tvivl om, hvor mange sygeplejersker der reelt vil være omfattet af ordningen, og på et pressemøde onsdag forsøgte regeringen at lukke af for kritikken.
»Der er desværre opstået en misforståelse om, at vi har udelukket grupper, for eksempel sygeplejersker,« sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvorefter statsminister Mette Frederiksen sagde, at hun var glad for, at den misforståelse nu var manet i jorden.
Men det er alt sammen krumspring for at undgå at tage en ubekvem diskussion, vurderer B.T.s politiske redaktør, Henrik Qvortrup.
»Det står mere og mere klart for folk, at der er tale en fortjenstmedalje for lang og tro tjeneste på arbejdsmarkedet, mere end det er kompensation til nedslidte. Mange får ret til at trække sig, selv om de ikke er nedslidte, og samtidig er der grupper, som er nedslidte – for eksempel sygeplejersker og pædagoger – som ikke får den ret. Det er ubekvemt for regeringen at tale om, og derfor gør de sig de her krumspring,« siger Henrik Qvortrup.
Ifølge regeringens udspil vil en 61-årige, der har tilbragt 42 år på arbejdsmarkedet, kunne få ret til at gå på pension et år tidligere end normalt. Efter 43 år kan man gå af to år tidligere, mens det efter 44 år vil være muligt at få tre års ekstra pension.
Hvis en sygeplejerske skal opnå den maksimale pension, skal vedkommende have taget kitlen på for første gang som 17-årig. Og det er de færreste sygeplejersker, der har det. Ifølge regeringens egne beregninger drejer det sig om 1.400 sygeplejersker, der som 61-årige vil have lang nok anciennitet til at modtage ekstra pensionsår. Og de 1.400 personer bruger statsministeren som skjold mod kritikken, vurderer Qvortrup.
»Hun siger, det er en misforståelse, at sygeplejersker ikke er omfattet, for det kan de godt være. Ja, det kan de godt være, men det er en lille minoritet, og den minoritet bliver tillagt større betydning af statsministeren, end den har.«
Et andet ubekvemt emne for regeringen er de mange nedslidte personer, der har været for kort tid på arbejdsmarked til at få del i den nye ordning. En af dem er 53-årige Birgit Johansen, der efter 23 år som sygeplejerske har smerter som følge af slidgigt. Læs hendes reaktion på udspillet her.
Den diskussion er også særdeles ubekvem for regeringen, og derfor benytter statsministeren et andet krumspring, vurderer Henrik Qvortrup.
»Man kan godt være nedslidt, selv om man ikke har været på arbejdsmarkedet i 41 år. Til det siger statsministeren, at så kan man blive visiteret til seniorpensionsordningen, men der har hun tidligere sagt, at man ikke vil have, at folk skal stå med hatten i hånden.«
Udtrykket 'hatten i hånden' blev under valgkampen i 2019 brugt til at beskrive en situation, hvor nedslidte skal igennem et hav af visitationer for at kunne trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.
