Statens Serum Institut sagde 1. februar, at når de mindste skoleklasser vendte tilbage til skolen, ville smittetallet og antallet af indlæggelser stige betydeligt. Men her to uger efter børnene vendte tilbage til skolen, er smittetrykket hverken øget eller faldet.

»Det har ikke haft nogen væsentlig effekt på smittetrykket, at skolebørnene er vendt tilbage til skolen,« siger Kasper Planeta Kepp, professor i biokemi på Danmarks Tekniske Universitet.

Han forklarer, at Statens Serum Instituts regnemodeller og prognoser simpelthen er for pessimistiske på tre områder. Det vender vi tilbage til.

Den 1. januar sagde direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum, at når skolebørn i 0.-4. klasse vendte tilbage til skolen, ville smittetrykket i samfundet øges. Han opstillede en tidslinje frem til slutningen af marts. Her ville antallet af dagligt smittede være steget »fra 300 til cirka 600« og antallet af daglige nye indlæggelser steget fra »20 til cirka 40«.

Kasper Planeta Kepp, der er professor i biokemi ved DTU, kritiserer Statens Serum Institut for at være for pessimistisk i beregningerne for, hvordan de små skolebørns tilbagevenden ville påvirke smittetrykket.
Kasper Planeta Kepp, der er professor i biokemi ved DTU, kritiserer Statens Serum Institut for at være for pessimistisk i beregningerne for, hvordan de små skolebørns tilbagevenden ville påvirke smittetrykket.
Vis mere

Mandag er det to uger siden, børnene startede og – hvis altså skolebørnene påvirkede smittetrykket – så ville tallene vise en tydelig stigning nu. Det er ikke sket.

Den 8. februar blev der konstateret 444 nye smittede. 22. februar var tallet 450. Altså næsten det samme tal. Positivprocenten, der korrigerer for testniveauet, har løbende været 0,3 til 0,5, forklarer Kasper Planeta Kepp.

Antallet af indlæggelser er endda faldet lidt. 35 nye personer blev indlagt 8. februar, hvor det blot var 19 den 22. februar.

Betyder det, at Statens Serum Institut har regnet forkert? Ja, mener Kasper Planeta Kepp. Og her kommer hans tre kritikpunkter:

For det første tager SSIs modeller udgangspunkt i en immunitet i befolkningen på cirka tre procent.

»Men det reelle tal er nok snarere omkring ti procent. Det betyder, at der er færre personer i Danmark, som reelt er modtagelige for smitte,« siger han.

Dette første kritikpunkt hænger nøje sammen med kritikpunkt nr. 2.

SSIs modeller tager udgangspunkt i det, som Kasper Planeta Kepp kalder »en homogen spredning«. Kort sagt betyder det, at SSI regner med, at alle danskere både smitter lige meget og bliver smittet lige meget.

Henrik Ullum fra Statens Serum Institut forklarede 1. februar, at det ville betyde en fordobling af smittetrykket hen mod slutningen af marts, når de små skolebørn vendte tilbage til skolen. To uger efter er der ikke sket en stigning.
Henrik Ullum fra Statens Serum Institut forklarede 1. februar, at det ville betyde en fordobling af smittetrykket hen mod slutningen af marts, når de små skolebørn vendte tilbage til skolen. To uger efter er der ikke sket en stigning. Foto: Emil Helms
Vis mere

Men sandheden er mere kompleks, forklarer Kasper Planeta Kepp.

»Der er betydelig forskel på befolkningsgrupperne, når det kommer til at sprede smitte og blive smittet. Skolebørnene er et godt eksempel, da de ikke smitter ret nemt og heller ikke bliver smittet særligt meget,« siger han.

Der kan være biologiske grunde til, at en aldersgruppe smitter enten meget eller lidt, men årsagerne kan også være adfærdsmæssige. For eksempel må man antage, at ældre borgere smitter ganske meget og ret nemt bliver smittet.

Ældre borgere har dog en forsigtig adfærd, der ofte betyder, at de ikke i praksis smitter så meget. Kasper Planeta Kepp siger, at corona således udviser et »heterogent« smittemønster, da forskellige grupper i befolkningen ikke smitter lige meget.

Mette Frederiksen byder velkommen tilbage til skolebørn i Lejre. Det har ikke haft målbar effekt på smitten, at børnene er vendt tilbage. Det mente Statens Serum Institut ellers.
Mette Frederiksen byder velkommen tilbage til skolebørn i Lejre. Det har ikke haft målbar effekt på smitten, at børnene er vendt tilbage. Det mente Statens Serum Institut ellers. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Netop når befolkningsgrupperne ikke smitter lige meget, så kan det have ret stor betydning, om man har en befolkningsimmunitet på tre procent eller ti procent, som man regner ud fra,« siger Kasper Planeta Kepp.

Den sidste pointe, som han fremfører, kender de fleste fra influenzavirus. Nemlig, at der simpelthen er sæson for virussygdomme.

Heller ikke det har SSI fået medregnet, siger han.

»Foråret, som begynder nu, har man ikke regnet med, når man antager, at smittetrykket vil øges. Vi kunne se sidste år, at smitten gik meget i sig selv hen over sommeren for så at vende tilbage igen om efteråret,« siger Kasper Planeta Kepp.

Er det, fordi folk er mere inden døre, tager bussen mere og i det hele taget er tættere?

»Ja, det er en meget væsentlig årsag. Folk er simpelthen mere udenfor, når det bliver varmere, og corona smitter mindre udenfor,« siger han.

Vi står over for en mulig genåbning af samfundet. En genåbning, som Kasper Planeta Kepp anbefaler. Samtidig forklarer han også, at man skal være særlig forsigtig.

»Jeg mener, at tallene viser, at man godt kan begynde med visse væsentlige genåbninger. For eksempel regionalt, hvor der ikke er meget smitte,« siger han og fortsætter:

»Det er dog vigtigt, at vi er forsigtige over de næste to til fire uger og holder godt øje med, hvordan de nye varianter udvikler sig,« forklare  han.

B.T. har bedt Statens Serum Institut udtale sig til denne artikel, men har ikke fået svar.