Det kan koste danskerne milliarder, når Københavns Kommune nu sænker fartgrænsen til 30 eller 40 kilometer i timen i hovedstaden.
Det vurderer forsker i økonomi og trafik på Københavns Universitet, Mogens Fosgerau, som nu langer kraftigt ud efter kommunen for ikke at dele prisen på det nye, store trafikprojekt.
Ifølge kommunen skal de lavere hastigheder både sænke CO2-udledningen med 10.000 ton om året og øge trafiksikkerheden.
Men mens de gode argumenter er på plads i Borgerrepræsentationen, mangler konsekvensberegningerne, siger professoren.
»Det er stærkt påfaldende, at kommunen enten ikke har beregnet omkostningerne for samfundet eller har valgt ikke at lægge dem frem.«
For der er tale om et projekt på størrelse med de største statslige projekter, mener han.
»Hvis man kigger på, hvor mange kilometer der bliver kørt i København, kan det nemt komme til at koste en milliard om året i tidstab at sænke hastigheden,« vurderer Fosgerau og henviser til, at tabt tid koster samfundet i kroner og ører.
»Det svarer til, hvad det kostede at bygge Storebæltsbroen.«
Han tilføjer, at »det er helt standard, at man beregner på de samfundsmæssige omkostninger, når man laver trafikprojekter.«
Fosgerau kalder det »udemokratisk«, at de tal ikke er bestilt eller lagt frem.
»For på den måde kan folk ikke tage stilling til, om det er en god eller dårlig idé.«
Overfor B.T. afviser teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), at kommunen har fået lavet de samfundsøkonomiske beregninger.
Hun påpeger, at kun staten er pålagt at lave sådanne beregninger – ikke kommunerne.
»Det er ikke noget, vi er forpligtede til at lave.«
Men hvorfor har I ikke valgt at lave dem?
»Det er ikke noget, vi gør normalt i kommunen – vælger at lave samfundsøkonomiske beregninger. Det er jo en overvejelse hver gang: Hvad vil man prioritere? Og det er ikke noget, nogen har foreslået at gøre her. Derfor kan jeg heller ikke sige, hvorfor man ikke har gjort det.«
Er det noget, I har diskuteret i Københavns Kommune – om man skulle regne på det?
»Ikke af hvad jeg har hørt. Det er en beslutning, der blev truffet, før jeg blev borgmester.«
Så ved I heller ikke, hvad det koster samfundet i kroner og øre, er det rigtigt?
»Vi ved ikke, hvad en samfundsøkonomisk beregning ville vise. Hverken af positive eller negative effekter.«
Barfod afviser, at Københavns Kommune vil undersøge omkostningerne nærmere.
Professor Mogens Fosgerau ser det som et tegn på, at »der er ugler i mosen,« når Københavns Kommune ikke har de beregninger.
»De har helt sikkert beregnet bilisternes tidstab. Det burde og kunne de have lagt frem som minimum. Derfra havde det kun været et ganske lille skridt at lave den sammenfattende samfundsøkonomiske beregning. Det kunne de have valgt, hvis de havde ønsket at give et overblik over konsekvenserne.«
Københavns Kommune oplyser, at kommunen heller ikke har fået beregnet bilisternes tidstab i forhold til de konkrete hastighedsnedsættelser.
Fosgerau påpeger, at det generelt er »ekstremt dyrt« at sænke hastigheden for at mindske CO2.
»Det er nærmest svært at finde dyrere klimatiltag,« siger han og henviser til Energistyrelsens såkaldte virkemiddelkatalog, hvori samfundsomkostningerne på diverse klimatiltag fremgår.
Interviewet med Line Barfod er lavet før interviewet med Fosgerau, og det har derfor ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra hende på kritikken.
Beslutningen om at sænke hastigheden i Københavns Kommune blev vedtaget i 2022 og har siden ventet godkendelse fra politiet.
De to første bydele i København, Valby og Vanløse, har imidlertid fået grønt lys til at gå i gang med projektet og kan nu sænke hastigheden.
Det er kun få uger siden, at 12 københavnske borgmestre anmodede om at sænke hastigheden på motorveje omkring København. Økonomiske beregninger viste, at forslaget vil koste samfundet 50 milliarder kroner.
Artiklen er opdateret 26/04/23 med oplysningen om, at Københavns Kommune heller ikke har fået beregnet bilisternes tidstab i forhold til de konkrete hastighedsnedsættelser.
