Politikereliten har overtaget Borgen.

De folkevalgte – ført an af Mette Frederiksen – har travlt med at spise makrelmadder, drikke håndbajere og tage selfies med 'almindelige danskere' for at vise, at de er i øjenhøjde med vælgerne.

Men sådan er virkeligheden langtfra.

Pladserne i Folketinget er nemlig blevet overtaget af en hær af akademikere, der er strøget i Folketinget fra ungdomspartierne og kun har haft få år på arbejdsmarkedet.

Ifølge B.T.s optælling har hele 45 procent af folketingsmedlemmerne en længere akademisk baggrund, og tæller man universitetsbachelorer og andre mellemlange uddannelser med, stiger andelen til 75 procent.

Modsat er det kun tre ud af 20 folketingsmedlemmer, der har en faglært eller ufaglært baggrund.

Tømreren, kontormedarbejderen, mureren og maskinarbejderen er stort set forsvundet fra Folketinget.

»Vi er jo nærmest en truet dyreart på Christiansborg,« siger SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, der selv er uddannet tømrer.

Åbent samråd om afholdelse af VM i Qatar. Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og kulturminister Joy Mogensen (S) i samråd om afholdelse af VM-slutrunde i herrefodbold i Qatar. Ministrene skal redegøre for, hvorvidt den danske regering via DBU og internationale fora vil øge presset for at påvirke en bedring af arbejdsvilkårene i Qatar. Samrådsspørgsmålet er stillet af Karsten Hønge (SF). 3. juni 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Åbent samråd om afholdelse af VM i Qatar. Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og kulturminister Joy Mogensen (S) i samråd om afholdelse af VM-slutrunde i herrefodbold i Qatar. Ministrene skal redegøre for, hvorvidt den danske regering via DBU og internationale fora vil øge presset for at påvirke en bedring af arbejdsvilkårene i Qatar. Samrådsspørgsmålet er stillet af Karsten Hønge (SF). 3. juni 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ikke siden 1800-tallet har der været så langt mellem folketingsmedlemmer, der har haft et job med værktøj i hænderne.

»Der er ikke mange, der har haft et almindeligt arbejde, og det mærker man altså. Det er lidt finere at tale abstrakt om forhold, som de færreste kan sætte sig ind i. Det ville være helt anderledes, hvis der var flere politikere, der havde haft et hårdere arbejdsliv. Det ville rykke deres vilkår langt højere op på dagsordenen,« uddyber han til B.T.

Karsten Hønge er i øvrigt en af yderst få politikere med arbejderbaggrund, der er i toppen af partihierarkiet på Christiansborg.

Der er ingen partiledere eller politiske ordførere – altså ud over Hønge – der har faglært eller ufaglært skrevet på cv'et.

Blandt gruppeformænd i folketingsgrupperne er det kun Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen, der har arbejderbaggrund. Han har en fortid som havnearbejder på Djursland. Og som sådan er han altså en sjælden fugl på Slotsholmens bonede gulve.

»Politikerne ligner på ingen måde befolkningen,« konstaterer Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, uden at tøve.

»Det er næsten ligegyldigt, hvilken måde man måler det på. Økonomi, uddannelse, boligform eller lignende. Men det er jo vælgerne, der vælger deres repræsentanter,« tilføjer han.

Han påpeger, at skævheden mellem politikerne og befolkningen kan have uheldige politiske effekter. Roger Buch fremhæver selv eksemplet med, at langt de fleste politikere bor i en ejerbolig.

»Det kan tænkes at påvirke deres syn på boligbeskatning, investeringer i infrastruktur og andre forhold. Det er nærliggende, at de ting, der udspringer af politikernes eget liv, også får den største opmærksomhed rent politisk,« siger han.

SFs Karsten Hønge kan tale længe om netop den skævhed i politisk fokus. Han frygter, at miljøet på Christiansborg bliver »indspist«, og at man får for stort fokus på 'elitens problemer'.

Den frygt deler Venstres Anni Matthiesen, der også er en af de stadig færre folkevalgte, der ikke har en akademisk baggrund.

»Det er en enorm skævhed, og det skaber en ubalance mellem os herinde og de mennesker, der skal forstå og forholde sig til det, vi vedtager. Der er allerede et gab mellem os, der bestemmer, og de mennesker, der stemmer på os,« siger hun til B.T.

Hun frygter, at alt bliver embedsmandssprog, og at politikerne ender »uden for øjenhøjde«.

Hverken Karsten Hønge eller Anni Matthiesen slår dog på tromme for, at der skal indføres kvoter eller anden lovgivning.

»Det er internt i partierne, at man skal forsøge at ændre kulturen. Give plads til folk med anderledes baggrund og rekruttere dem som kandidater,« siger Anni Matthiesen, der er kontoruddannet.

Det parti, der fik flest stemmer fra arbejdere ved sidste valg, var Socialdemokratiet.

Her udgør arbejdere dog kun 20 procent af regeringspartiets folketingsmedlemmer. Knap 50 procent har en akademisk uddannelse.

Andre læser også