»Regeringen har en mega dårlig sag med, at de ikke har rykket på det her for længst.«
Sådan lyder det nu fra regeringens støtteparti Enhedslisten, som mener, at regeringen nøler med at få fundet en ordentlig løsning på de rekordhøje elpriser, der lige nu rammer mange danskere.
Ligesom et flertal af Folketingets partier mener Enhedslisten, at det er på tide, at regeringen kommer i gang.
»Vi har rejst det her problem mange gange. Vi synes virkelig, regeringen må til at tage problemet seriøst nu, men de virker totalt afvisende. Regeringen har en mega dårlig sag med, at de ikke har rykket på det her for længst,« lyder det fra partiets finansordfører, Rune Lund.
Nye Borgerlige har mandag i B.T. foreslået, at man skulle nedsætte den danske elafgift, der er en af de højeste i Europa, så den kommer ned på EUs minimumsniveau.
Samtidig vil partiet sende de i alt 2,7 milliarder kroner, staten lige nu sparer om året på grund af færre tilskud til blandt andet biogasanlæg og vindmølleejere, ud til danskerne med det samme.
Den model ser man ikke lige for sig hos Enhedslisten.
»Vi foretrækker en model, hvor man giver en social kompensation. Enten ved at hæve den grønne check for dem, der har lave eller almindelige indkomster, eller ved at man udvider muligheden for varmetillæg, så de for eksempel også kan gå til kontanthjælpsmodtagere,« siger Rune Lund.
Heller ikke hos SF er man synderligt lune på Nye Borgerliges forslag.
SF vil hellere give et ekstraordinært og midlertidigt tilskud til danskere med lave indkomster, der har gasopvarmning eller fjernvarme.
»Jeg kan fuldt ud forstå, at mange danskere er utrygge ved de stigende varmepriser. Det er ikke alle familier, hvor pengepungen kan holde til så store uventede udsving,« siger partiets energiordfører, Signe Munk.
Pengene skal ifølge SF komme fra de lige nu ekstraordinært høje statslige indtægter fra blandt andet salg af CO₂-kvoter. Også hos SF er tålmodigheden med regeringen ved at være opbrugt.
»Jeg er gevaldigt skuffet over, at regeringen endnu ikke har indkaldt til et møde for at finde flere penge til varmehjælp. Nu må de til at tage problemet seriøst og komme i gang,« siger Signe Munk.
Hos De Radikale mener energiordfører Rasmus Helveg Petersen også, at der skal sættes ind over for de stigende energipriser. Han peger dog på en anden løsningsmodel end dem, som de andre partier foreslår.
»Hvis du bare letter på elafgiften, vil de, der bor i de største huse, få den største lettelse. Det vil være at give penge til en masse mennesker, der ikke er pressede af, at priserne er steget,« siger Rasmus Helveg Petersen.
I stedet peger han på, at der er allerede er muligt at søge tilskud til varmeregninger hos kommunen.
»Og hvis kommunerne så løber tør for penge, må vi dække det ind. Det vil være en nem, hurtigtvirkende og socialt retfærdig måde at gøre det på,« siger Rasmus Helveg.
Også hos Venstre mener klimaordfører Marie Bjerre, at der skal findes en hurtig løsning på de stigende elpriser, og at regeringen burde komme til forhandlingsbordet for at få sat elafgifterne ned.
»Først og fremmest synes vi, det er et kæmpe problem for både forbrugere og virksomheder, at elpriserne stiger så meget, som de gør, så det tager vi selvfølgelig meget alvorligt.«
Marie Bjerre ser gerne, at man sætter elafgiften ned, fordi Danmark lige nu har Europas højeste afgifter på el.
»Det modvirker også den grønne omstilling. Det har vi sagt hele tiden, og det er jo bestemt ikke blevet mindre aktuelt nu,« siger Marie Bjerre.
»Staten tjener lige nu en masse penge på, at priserne lige nu er så høje, som de er. Derfor har vi har bedt regeringen om at lægge et regnestykke frem for, hvor mange penge staten sparer eller får ekstra i kassen lige nu,« lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
»Vi mener, at vi ligeså godt kunne lave en delaftale nu i de forhandlinger om regeringens udspil (Danmark kan mere 1, red.), som vi sidder i lige nu. Det kunne vi gøre i morgen,« siger Thulesen Dahl.
Hos regeringen følger man situationen tæt, men har lige nu ikke planer om nye tiltag til at hjælpe dem, der rammes af de stadig stigende elpriser, lyder det fra Socialdemokratiets energiordfører, Anne Paulin.
Regeringen har tidligere foreslået at sætte elafgifterne gradvist ned, så en kilowatt-time gradvist går fra at koste 90 øre pr. kWh i dag til 57 øre pr. kWh i 2030.
»Jeg kan ikke love, at vi ikke kan se på en lavere elafgift, men det tager vi i forhandlingslokalet,« siger Anne Paulin.
