Nye tal viser eksplosion i sene aborter: Eva Selsing advarer om 'forråelse' 

Eva Selsing har sjældent svært ved at finde ordene. 

Men når det kommer til denne sag, taler den bramfrie B.T.-debattør og filosof om noget, der rammer særligt tæt på hjertet. For der er intet mindre på spil end en forråelse af det danske samfund, lyder det.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at markant flere danske kvinder har fået en sen abort, efter at grænsen sidste år blev hævet fra 12 til 18 uger.

Sammenlignet med 2024 har 46 procent flere kvinder i 2025 således fået en abort mellem uge 12 og 17 sidste år, skriver DR. Efter ændringen skal kvinder i uge 12–17 ikke længere have tilladelse til at få abort.

Lovændringen har dog ikke ført til en stor stigning i det samlede antal aborter: DR beretter, at 16.440 kvinder i 2024 fik en abort mod 16.720 året før. Aborter i uge 12–17 udgør i dag kun tre procent af alle aborter.

Eva Selsing, set i dét lys er den negative konsekvens vel begrænset?

»Forråelsen er snarere af en sjælelig karakter. Jo tættere vi kommer på fødselstidspunktet, jo mere barskt virker det også på de fleste mennesker,« siger hun og fortsætter: 

»Det kan man godt sige er ligegyldigt, fordi uanset om det er uge 12 eller 17, så slutter et liv. Men mange, inklusiv mig selv, har en intuitiv følelse af, at det bliver mere alvorligt.«

Udover at være imod den nye abortlov fortæller Selsing, at hun personligt ikke ser begejstret for abort — uanset ugegrænsen. 

Hun har dog ikke ambition om, at lovgivningen helt skal ændres i Danmark.

»Lovgivningen er ikke så vigtig for mig som moralen, og at vi forstår den dybe alvor. Man tager i en vis forstand stadig et uskyldigt liv, også selvom der kan være gode og rimelige grunde til at få en abort.«

De fleste i Danmark vil nok sige, at det er undertrykkende overfor kvinder, der i stedet bør have ’ret til egen krop’?

»Det er et rimeligt krav, at kvinder har ret til egen krop. Men problemet er, at det netop ikke er deres egen krop. Det er et andet menneskes DNA, der er inde i dem, og som slås ihjel.«

Selsing mener, at seksuel adfærd og ansvar bør indgå i debatten:

»En graviditet opstår, når to mennesker har valgt at gå i seng med hinanden. Alle ved, at det er dét, det kan resultere i. Så er det bedste for mig at se, hvis man prøver at have et princip om, at man undlader at gå i seng med mennesker, man ikke kan se som en kommende far eller mor til ens barn.«

Hvad med tilfælde, hvor man er blevet gravid, selvom man har brugt beskyttelse?

»Det er sandt, at kondomet kan gå i stykker osv. Men mit argument er det samme. Og det ved jeg godt er et stort krav at stille til kvinder, der er vokset op med normaliseringen af ’casual sex,’ men det er heller ikke gratis at få en abort. Det er sjæleligt hårdt.”

Den nye abortlov blev ikke desto mindre fejret bredt, og en måling viste, at et flertal af danskerne støttede beslutningen. Kun 31 procent var i mod.

Hos Dansk Kvindesamfund er lovændringen blevet italesat som historisk - og et »markant skridt for reproduktiv frihed,« fordi »abortrettigheder både er en sundheds- og ligestillingskamp.«

Abortloven kom da også blandt andet efter, at Etisk Råd i 2023 anbefalede at hæve grænsen med argumentet, at det giver kvinder bedre tid til overvejelse efter nakkefoldsscanningen i uge 12, hvor risikoen for kromosomafvigelser, især Downs syndrom, bliver tydelig.

Er det ikke et godt argument for, at kvinder bør have mulighed for abort, hvis barnet er svært sygt eller handicappet?

»Jeg forstår godt, at folk kan se det positive i den mulighed. Men det siger også noget om forråelsen, at vi ønsker en form for hygiejne om de mennesker, vi bringer ind i verden. Der er noget usundt over at have den indstilling, selvom det er forståeligt i et moderne perspektiv.«

Læs også

Fri abort i uge 18 er vedtaget: Sådan ser fosteret ud