»Jeg er ked af det, det må jeg sige.«
Ordene kommer fra Marco Damgaard, der er skoleleder på Tingbjerg Skole i København.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skrev tirsdag under på, at børn i 0. klasse i såkaldte ghettoområder skal sprogtestes.
Består de ikke, kan de ikke rykke op i 1. klasse. Det kommer sandsynligvis til at ramme hvert fjerde af de børn, der starter på Tingbjerg Skole efter sommerferien. Og det gør ondt på Marco Damgaard.
»Jeg synes simpelthen, det er etisk forkert, at børn på seks-syv år skal gå op til en test, hvor man kan bestå eller ikke bestå. På den måde bliver det børnene, som kommer til at stå til ansvar for, at de ikke har fået lært sproget godt nok. Det er dem, der oplever at blive taget ud af fællesskabet og skulle sige farvel til kammeraterne, og det er barskt,« siger Marco Damgaard og understreger, at han er stor fortaler for, at der fra politisk side arbejdes intensivt og systematisk med at arbejde med børnenes sprog på skoler som hans, hvor der er udfordringer.
Aftalen, som Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet under på, er en del af ghettopakken.
Den nye sprogprøve skal blandt andet sikre, at alle børn kan indgå i det sociale og faglige fællesskab i skolen, når de begynder i 1. klasse, fremgår det af Undervisningsministeriets pressemeddelelse.
Formålet med sprogprøven i børnehaveklassen er at styrke elevernes sproglige forudsætninger for at få et godt udbytte af deres skolegang. Det sker gennem en løbende prøvning af elevernes sproglige kompetencer kombineret med en systematisk sprogstimulerende indsats i både klassen og i hjemmet, skriver ministeriet.
Ud over, at børn i 0. klasse fra næste år skal sprogtestes, betyder den nye ministers underskrift, at forældre til børn med over 15 procents ulovligt fravær kan blive trukket i børnepenge.
44 skoler har allerede stiftet bekendtskab med de nye sprogprøver som led i et forsøg. På skolerne dumpede hver fjerde elev ifølge tal fra Undervisningsministeriet, som Politiken har fået indsigt i. Et scenarie, der desværre meget sandsynligt også vil udspille sig på Tingbjerg Skole, når testen bliver indført, mener Marco Damgaard.
Han ved endnu ikke, hvordan det rent praktisk skal foregå, og hvad skolen skal stille op med alle de elever, der til næste sommer vil skulle gå børnhaveklassen om.
»Vi har ikke en 100 procents løsning. Vi vil gøre vores bedste for at informere forældrene meget grundigt, og så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at give børnene så god undervisning som overhovedet muligt, så de forhåbentlig klarer prøverne og ikke dumper.«
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal kalder aftalen 'udansk'.
»Vi straffer ikke børn i Danmark ved at lade dem gå om. Det er udansk,« siger han og kritiserer aftalen for at være symbolpolitik, fordi han ikke mener, den vil have nogen effekt på de problemer, den er sat i verden for at løse.
»Hvis børnene ikke kan tale dansk, når de starter i 1. klasse, så er der nogle andre ting, der er gået forud, som ikke er lykkedes, og det retter man ikke op på ved at give barnet et år mere i børnehaveklasse. Og hvad skal der ske med de børn, hvis de bliver ved med ikke at bestå de her test. Hvornår skal de gå ud af børnehaveklassen? Når de har fuldskæg?« spørger Claus Hjortdal.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har desværre ikke mulighed for at stille op til et mundtligt interview, men hun skriver i et skriftligt svar til B.T. at:
'Det er afgørende for børn, at de kan begå sig på lige fod med deres klassekammerater, når de er i skole. Det kræver, at børnene kan klare sig sprogligt, når de begynder i 1. klasse. Sprogprøverne skal hjælpe til at sikre netop det, og vi risikerer derfor, at børn kommer i klemme, hvis vi ikke indfører prøverne. Jeg sætter prøverne i gang velvidende, at det kan blive en bumlet start, for de er simpelthen for vigtige til, at jeg vil udskyde dem et helt år. Det valg er forligskredsen enig i. Derfor undrer det mig også, at den tidligere undervisningsminister ikke har presset mere på for at få prøverne klar til begyndelsen af skoleåret.'
