Ny migrantstrøm kan være på vej -disse tre datoer er i spil
Mens Ceuta stadig mærker følgerne af migrantkrisen, forlyder det, at en ny bølge kan være under opsejling.

Mens Ceuta stadig mærker følgerne af migrantkrisen, forlyder det, at en ny bølge kan være under opsejling.

Inden Ceuta-krisen helt er overstået, spredes der allerede nu rygter om ny mulig migrantbølge.
Ifølge det lokale styre i Ceuta er der nemlig observeret opslag på sociale medier som Facebook, Instagram og WhatsApp, der opfordrer afrikanske migranter til et nyt forsøg på at krydse grænsen.
Særligt tre datoer er angiveligt i spil.
Det oplyser styrets talsmand Alejandro Ramírez ifølge mediet La Repubblica. Her lyder det, at migranter konkret opfordres til at forsøge at krydse grænsen den 15. august.
Desuden nævnes 8. august og 17. august som andre mulige datoer for nye forsøg.
Omkring 60.000 afrikanske migranter stormede torsdag og fredag i sidste uge ind over grænsen til den spanske eksklave Ceuta – en af de eneste landegrænser, EU deler med Afrika.
Migrantstrømmen er blevet kaldt for »en invasion«, og B.T. har de seneste dage været til stede i Ceuta, hvorfra vi har dækket de historiske begivenheder.
Størstedelen af de afrikanske migranter menes at være vendt tilbage til Marokko, men som B.T. kunne dokumentere søndag, så er der stadig masser af dem tilbage i området:
Frygten for en ny migrantbølge kommer samtidig med, at der bliver spekuleret i, hvorvidt russisk påvirkning var skyld i den seneste krise.
Ifølge udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) blev der på et EU-møde tirsdag fremlagt dokumentation for, at der har været stor prorussisk aktivitet omkring situationen i Ceuta.