Venstres næstformand Inger Støjberg taler nu ud, efter Instrukskommissionen mandag kom med en hård kritik af hendes ageren, da hun som udlændingeminister adskilte 23 asylpar, hvor kvinderne var mindreårige.
Kommissionen fastslår bl.a., at Støjbergs instruks var 'klart ulovlig', og at Støjberg af embedsværket blev 'advaret' om, at det ville være ulovligt at adskille asylpar uden individuelle vurderinger.
Alligevel mener hovedpersonen selv, at kommissionens over 4.000 sider lange delrapport taler til hendes fordel.
»Jeg hæfter mig ved, at ingen vidner – ingen – har sagt, at jeg har givet en direkte ulovlig ordre. Det ligger nu fast, og det er det centrale punkt i denne sag. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har begået fejl i ministeriet. Men rapporten er et bevis på, at jeg ikke bevidst har handlet ulovligt,« siger Inger Støjberg.
Ser du det som en frifindelse?
»Jeg ser det som en opbakning til, at jeg ikke direkte gav nogen ulovlig ordre, ligesom jeg hele tiden har sagt. Om det er en frifindelse på alle punkter – det må andre vurdere,« siger hun.
Den centrale dato i sagen er 10. februar 2016. Her blev en meget omdiskuteret pressemeddelelse nemlig udsendt fra Inger Støjbergs ministerium.
Heri stod, at alle asylpar, hvor kvinden var under 18 år, skulle tvangsadskilles. Der blev ikke nævnt noget om individuelle vurderinger, som loven ellers foreskriver.
Kommissionen skriver, at 'det utvivlsomt har stået Inger Støjberg klart, at der var en nærliggende risiko for, at der ville blive iværksat en administration af ordningen svarende til indholdet af pressemeddelelsen' – altså en ulovlig praksis.
Inger Støjberg, burde du ikke have vidst, at asylparrene blev adskilt uden undtagelser?
»Jeg godkendte et ministernotat 9. februar, og der står, at der kan være tilfælde, hvor asylpar ikke kunne adskilles. Så forventer jeg også, at embedsværket retter sig efter det,« siger hun.
Men kommissionen underkender netop din forklaring med notatet?
»Ja, det kan jeg konstatere. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg hele tiden har ment, at alle mindreårige asylpar skulle adskilles. Men vi vidste også, at der var en teoretisk mulighed for, at det i visse tilfælde ikke kunne lade sig gøre. Derfor var der også fem par, som ikke blev adskilt.«
»Jeg forventede, at embedsværket administrerede efter loven,« siger Støjberg.
Mens kommissionen giver Støjberg medhold i, at hun ikke direkte gav en ulovlig ordre, så slår den fast, at Støjberg 'både eksternt og internt i departementet klart tilkendegav, at hun ville have en undtagelsesfri ordning'.
Støjberg, hvordan hænger din forklaring sammen med, at du internt i ministeriet tilkendegav, at adskillelsen skulle være undtagelsesfri – altså mod loven?
»Jeg kommunikerede mit politiske ønske klart og tydeligt. Ingen tvivl om det. Men det er noget helt andet end at give en direkte ordre til at handle mod loven.«
Fortryder du noget i det, du kalder 'barnebrudssagen'?
»Ja, der skete fejl. Vi skulle have handlet hurtigere og været mere opmærksomme – især på partshøringer af de par, der skulle adskilles.«
»Men når jeg ser en 17-årig pige, der blev gravid som 12-årig med en 11 år ældre mand, så bliver jeg vred. Det hører ikke hjemme i Danmark. Og den kamp fortsætter jeg,« siger Støjberg.
Når du mener, at du ikke bevidst handlede forkert i denne sag, så skyder du ansvaret over på embedsværket. Men det er vel dit ansvar som minister, hvis der bliver handlet ulovligt?
»Ja, det er det. Forskellen er bare, at jeg ikke bevidst handlede mod loven. Det er det centrale her,« siger hun.
Er det så embedsmændenes skyld?
»Jeg skal ikke dømme nogen. Der er sket fejl i kommunikationen mellem ministeriet og Udlændingestyrelsen. Men da vi blev opmærksomme på problemet med lovgivningen, reagerede vi.«
