Farvel til Dansk Folkeparti og goddag til Nye Borgerlige.

B.T. er i besiddelse af en intern mail fra hovedbestyrelsen i Nye Borgerlige, der på et møde i mandags tog denne beslutning:

'Hovedbestyrelsen har besluttet at stoppe med at optage siddende byrådsmedlemmer i partiet gældende indtil efter næste kommunalvalg,' står der i mailen.

I mailen står videre, at det især er utilfredse lokalpolitikere fra Dansk Folkeparti, der har ønsket at skifte over til Nye Borgerlige.

'Der er et stigende pres fra særligt DF'ere, som ønsker at skifte parti. Vi har budt enkelte velkommen, og dem er vi glade for, men vurderingen er, at partiet står sig bedre ved fremover at sige nej tak,' står der i mailen.

Formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, fortæller, at mange lokale politikere vil forlade Dansk Folkeparti, fordi partiet efter deres mening er blevet for rødt og blødt.

»Jeg har oplevet en stor og positiv interesse for Nye Borgerliges politik fra mange kommunalpolitikere fra DF. Det er jeg glad for. Det er min opfattelse, at mange synes, DF er blevet for røde og for bløde. At der er for meget systemtænkning og for lidt nytænkning i DF, efterhånden. Så søger de over mod os,« siger hun.

Pernille Vermund bekræfter, at Nye Borgerlige nu stopper med at tage 'partihoppere' fra byråd i landets kommuner.

»Det er min opfattelse, at mange synes, DF er blevet for røde og for bløde. At der er for meget systemtænkning og for lidt nytænkning i DF efterhånden. Så søger de over mod os,« siger Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
»Det er min opfattelse, at mange synes, DF er blevet for røde og for bløde. At der er for meget systemtænkning og for lidt nytænkning i DF efterhånden. Så søger de over mod os,« siger Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Vores problem er, at vi er et relativt lille og nyt parti, som skal opbygge vores egen identitet. Det er dér, vi lægger kræfterne. Derfor stopper vi nu med at tage partihoppere fra byrådene ind, inden det tager overhånd,« siger hun.

Det har allerede været fremme, at flere lokale politikere har forladt Dansk Folkeparti.

Faktisk er hvert tiende byrådsmedlem – 22 i alt – smuttet fra Dansk Folkeparti siden kommunalvalget i 2017, viser optælling foretaget af B.T.

»Jeg er glad for, at vores synspunkter og bud på løsninger vinder frem. Det giver håb om en bedre fremtid for danskerne. Men jeg bliver bekymret, når vi får så mange henvendelser fra et parti, der i målingerne er i frit fald,« siger Pernille Vermund.

Efter katastrofevalget i 2019, hvor Dansk Folkeparti med kun 8,7 procent af stemmerne mistede hele 21 mandater i Folketinget, er partiet sunket endnu længere ned i dybet.

I den seneste måling fra YouGov ligger partiet på historisk lave 6,5 procent af vælgerne.

Pernille Vermund er bekymret for, om 'partihopperne' direkte vil redde deres eget mandat, når de vil skifte parti.

»Jeg bliver bekymret for, om det for partihopperne mere handler om at redde deres eget mandat end om at redde Danmark,« siger hun og tilføjer:

Dasnk Folkepartis nye næstformand Morten Messerschmidt reagerer nu på Nye Borgerliges beslutning mandag om ikke at modtage byrådspolitikere fra andre partier før efter kommende kommualvalg. Det skyldes især mange lokale DF'eres ønske om at skifte parti. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Dasnk Folkepartis nye næstformand Morten Messerschmidt reagerer nu på Nye Borgerliges beslutning mandag om ikke at modtage byrådspolitikere fra andre partier før efter kommende kommualvalg. Det skyldes især mange lokale DF'eres ønske om at skifte parti. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

»Derfor siger vi nu, at du som tidligere DF’er er meget velkommen i Nye Borgerlige, men du må overgive dit mandat i byrådet til din suppleant først.«

B.T. har fremlagt den interne mail fra hovedbestyrelsen for både Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand Peter Skaarup og den nye næstformand Morten Messerschmidt, da alle tre er på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Sønderborg.

»Det er jo naturligt, at enhver kan melde sig både ud og ind af et parti. Men Vermunds folk har været enormt aktive for at få DF'ere til at skifte parti,« lyder reaktionen fra Morten Messerschmidt.

Læs hele interviewet med Morten Messerschmidt, hvor han kalder Pernille Vermund for et 'blålys', 'hyklerisk' og 'kopivarer', senere her på bt.dk