En regulær krig har udviklet sig i blå blok.

Helt konkret er det Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, der skyder på hinandens partier. Endda med det tunge skyts.

Den seneste tid har Nye Borgelige i flere meningsmålinger overhalet Dansk Folkeparti.

Nu angriber Morten Messerschmidt så den økonomiske politik, Nye Borgerlige står for i partiprogrammet.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har langet ud efter Nye Borgerliges politik. »Deres social- og økonomipolitik minder meget om USA, hvor man selv skal klare sig, og velfærdsstaten bankes tilbage til stenalderen,« sagde han fornylig til B.T.
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har langet ud efter Nye Borgerliges politik. »Deres social- og økonomipolitik minder meget om USA, hvor man selv skal klare sig, og velfærdsstaten bankes tilbage til stenalderen,« sagde han fornylig til B.T. Foto: Philip Davali
Vis mere

»Nye Borgerliges økonomiske politik er en gavebod for whiskybæltet. Fjernelse af selskabsskat og topskat samt reduktion af skat på aktier må få enhver millionær til at juble. Det er vildere end Liberal Alliance på en god dag,« siger han og tilføjer:

»Jeg betragter mig selv som borgerlig, men i et land som Danmark er det afgørende, at alle uanset pengepungen føler sig godt behandlet og ligeværdig. Det, som Nye Borgerlige lægger op til, er en fuldstændig forandring af velfærdssamfundet.«

Morten Messerschmidt er bekymret over Pernille Vermunds parti, som han vurderer kan banke velfærdsstaten tilbage til stenalderen.

»Mange vil se sig sat ned i ydelser, mens de rigeste bliver endnu rigere. Der vil sikkert komme godt salg i både luksus-yachter og biler. Men er det godt, hvis ikke alle føler sig som en del af fællesskabet? Det bekymrer mig meget ved Vermunds parti. Deres social- og økonomipolitik minder meget om USA, hvor man selv skal klare sig, og velfærdsstaten bankes tilbage til stenalderen,« siger han.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har i skarpe vendinger kritiseret Dansk Folkeparti. »Dansk Folkeparti er simpelthen ikke et borgerligt parti. DF er et rødt system-parti, der har mistet respekten for, at det er almindelige mennesker, der skal tjene de penge, de som politikere bruger,« sagde hun fornylig til B.T.
Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har i skarpe vendinger kritiseret Dansk Folkeparti. »Dansk Folkeparti er simpelthen ikke et borgerligt parti. DF er et rødt system-parti, der har mistet respekten for, at det er almindelige mennesker, der skal tjene de penge, de som politikere bruger,« sagde hun fornylig til B.T. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Pernille Vermund mener slet ikke, at der er hold i Morten Messerschmidts påstande.

»Det passer ikke. De eneste, der får færre penge med Nye Borgerliges politik, er udlændinge, der mister retten til offentlig forsørgelse. Dansk Folkeparti har siddet tæt på magten og haft mulighed for afgørende indflydelse i 15 ud af de sidste 20 år. Men de har ikke formået at løse udlændingepolitikken fra bunden,« siger partiformanden.

Hun skyder skarpt tilbage med den tunge ammunition rettet mod Dansk Folkeparti over en bred kam.

»DF'ere sidder ude i kommunerne og stemmer igen og igen for at bruge danskernes penge på åndssvage integrationsprojekter såsom cykeltræning til somaliske kvinder. Dansk Folkeparti er dermed en del af problemet med overforbrug, frås og spild af danskernes penge. Det er dér, pengene til kernevelfærd forsvinder hen,« siger hun.

Kristian Thulesen Dahl beskyldes for at stå i spidsen for et 'rødt system-parti' uden respekt for almindelige mennesker. Sådan lyder beskyldningen fra Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige.
Kristian Thulesen Dahl beskyldes for at stå i spidsen for et 'rødt system-parti' uden respekt for almindelige mennesker. Sådan lyder beskyldningen fra Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Pernille Vermund udtaler, at Dansk Folkeparti er et 'rødt system-parti' uden respekt for almindelige mennesker.

»Dansk Folkeparti er simpelthen ikke et borgerligt parti. DF er et rødt system-parti, der har mistet respekten for, at det er almindelige mennesker, der skal tjene de penge, de som politikere bruger,« siger hun og fortsætter:

»Hvis Dansk Folkeparti var borgerlige, ville man som det mest naturlige kæmpe for, at politikerne skulle bestemme mindre og danskerne mere selv – også over flere af deres egne penge. Det er det, Nye Borgerliges politik handler om.«

Pernille Vermund mener, at Dansk Folkeparti lader det offentlige 'knopskyde i projekter og formynderi'.

»Dansk Folkeparti betragter danskernes penge som politikernes. Men det er det ikke, det er danskernes,« siger hun og sammenligner Dansk Folkeparti med venstrefløjen, når det gælder brugen af danskernes penge.

»Sammen med venstrefløjen ønsker Dansk Folkeparti, at politikerne skal bestemme mere. De lader den offentlige sektor knopskyde i projekter og formynderi uden at få kvalitet for pengene,« siger Pernille Vermund.

Morten Messerchmidt mener, at Pernille Vermund taler uden om kritikken af Nye Borgerliges økonomiske politik.

»Selvfølgelig vil det gå ud over velfærden. Og når man så samtidig giver vilde gaver til de bedst stillede, kræver det ikke synske evner at se, hvordan det rammer socialt helt skævt,« siger han.