Analyse: Mandag 13. december klokken 13 afgøres Inger Støjbergs skæbne.

Bliver den tidligere Venstre-næstformand idømt en fængselsstraf, eller går hun fri fra den blot anden rigsretssag i 100 år?

Dommen bliver punktummet i en sag om ulovlig adskillelse af unge asylpar, som tog sin begyndelse for næsten seks år siden, da Støjberg stadig havde ministerkæder.

Men når dommen bliver læst op mandag, er det langtfra kun Støjberg, der sidder med svedige håndflader.

Det samme gør de i Dansk Folkeparti og Venstre.

En frifindelse eller en mild straf vil bane vejen for Inger Støjberg til en formandspost i Dansk Folkeparti. Hun vil i DFernes øjne indtage formandsstolen som en politisk dronning, der netop har forsvaret unge piger mod en mellemøstlig kultur, hvor de giftes væk som 'barnebrude'.

Men ikke nok med det. Som DF-formand vil Støjberg kunne have afgørende indflydelse på, hvem en kommende blå statsminister bliver – hvis de borgerlige vel at mærke kan mønstre et flertal efter næste valg.

Det er ingen hemmelighed, at Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke ligefrem er på julekort, og at Støjberg stadig bærer nag over, at Venstre stemte hende i Rigsretten.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og næstformand Inger Støjberg ved Venstres landsmøde i Herning Kongrescenter søndag den 17. november 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og næstformand Inger Støjberg ved Venstres landsmøde i Herning Kongrescenter søndag den 17. november 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Henning Bagger

Det vil derfor være en bittersød hævn over Ellemann, hvis Støjberg og DF bliver tungen på vægtskålen, der kan gøre Søren Pape Poulsen til statsminister og aflive Ellemanns drømme.

Et brutalt, men ikke urealistisk scenario.

Derfor håber man i Venstre, at Støjberg ikke slipper alt for billigt. For hvis hun i stedet får en dom i den hårdere ende i form af en fængselsstraf – betinget eller ubetinget – ja, så bliver dramaet højintenst de kommende uger.

En betinget fængselsdom vil ikke udelukke hende som formandskandidat i DF. Slet ikke.

Men stopklodsen kan derimod blive folketingsmedlemmerne, som skal beslutte, om Støjberg er uværdig til at sidde i Folketinget og dermed skal smides ud.

Den proces kan visse partier – herunder Venstre – have interesse i at trække ud.

For når kalenderen viser 23. januar, skal der vælges ny formand i Dansk Folkeparti. Og hvis Støjbergs værdighed til at sidde i Folketinget endnu ikke er afklaret til den tid – ja, så står hendes chancer som DF-formand unægteligt noget mere vaklende.

Folketingets Udvalg for Forretningsorden, som skal behandle sagen først, mødes efter planen ikke før jul, og Venstre har nok ikke nogen interesse i at fremskynde processen efter nytår.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg i Eigtveds Pakhus torsdag den 25. november 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Rigsretssagen mod Inger Støjberg i Eigtveds Pakhus torsdag den 25. november 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Liselotte Sabroe

De to anklagere i rigsretssagen anbefaler en ubetinget fængselsstraf på ikke mindre end fire måneder. En straf, som sandsynligvis vil kunne afsones med en fodlænke i Støjbergs hjem i Hadsund.

Skulle de 26 rigsretsdommere idømme Støjberg en ubetinget fængselsstraf, er det meget svært at se, hvordan hun skulle beholde sin taburet i Folketinget.

Og selv med en betinget dom kan Støjberg få en hård skæbne og ryge ud af Folketinget efter over 20 år på tinge.

I hendes støtters øjne vil hun stå som en martyr. I andres øjne som en minister, der så stort på loven og tvangsadskilte mindreårige asylpar med store psykiske konsekvenser til følge.

Én ting er i hvert fald sikker: Uanset hvilken dom Støjberg får, kan vi vente os en måned, hvor dramaet omkring den 48-årige toppolitiker bliver større end nogensinde.