I søndags meldte Nadja Isaksen sig ud af Borgerens Parti som den tredje siden folketingsvalget 24. marts, så der nu kun er stifter og formand Lars Boje tilbage.

Efterfølgende har samtlige blå partier på Borgen afvist, at hun kan blive en del af deres folketingsgrupper.

Og nu kan Nadja Isaksen så afvise, at hun kommer til at danne et nyt parti med de to andre tidligere medlemmer af Borgernes Parti, Emilie Schytte og Jacob Harris.

Det fortæller Nadja Isaksen til TV 2.

»Det er udelukket,« lyder den korte besked til mediet.

Dansk Folkeparti var i dag det sidste parti i blå blok til at afvise, at der kunne blive plads til Nadja Isaksen i deres parti.

»Selvfølgelig skal hun ikke ind i Dansk Folkeparti,« lød beskeden fra partiets gruppeformand Alex Ahrendtsen til Ritzau.

Nadja Isaksen havde ikke selv en kommentar til, om hun forestiller sig en fremtid i Dansk Folkeparti, skriver TV 2.