Morten Østergaard: 'Jeg var aldrig rigtig en del af klubben'

Som lille fik 'Morten mindstemand' tit hjemve og måtte hentes af sin mor, når verden væk fra hendes skærmende vinge blev for overvældende.

En rejse til USA gav senere hår på brystet, styrket selvværd og fornyet viden om, hvem drengen Morten Østergaard var.

»Jeg husker det som en følelse af at springe ud i faldskærm. Du vidste ikke, hvad der ventede. Og det var langt væk. Du kunne ikke bare lige tage hjem til mor.«

Morten Østergaard – politisk leder for Radikale Venstre – sidder roligt i en moderne filtbetrukket lænestol på sit kontor på Christiansborg.

Som den mindste i en børneflok på tre kunne man – og måske helt naturligt – betragte ham som en mors dreng.

Og hvad så egentlig?

Morten Østergaard lægger på ingen måde skjul på, hvad hans mor – og far – har betydet for ham, og han taler ærligt om sin opvækst, sin hjemve og om alt det andet, der har været med til at forme ham til den person, han er i dag.

Væk fra vennerne

Det følelsesmæssige faldskærmsudspring, han taler om, fandt sted mellem 9. og 10. klasse, da Morten Østergaard stod foran et 10 måneder langt highschool-ophold i USA.

En rejse, der for første gang uden for familiens rammer flyttede den unge dreng væk fra Aarhus. Væk fra vennerne i svømmeklubben. Væk fra livet, som han kendte det som 15-årig.

»Følelsen af at køre ud af sin barndomsby og så vide, at man ikke skal se den igen i 10 måneder. Den sidder stadig i mig.«

Følelsen af at stå på egne ben, skabe det hele – venner og tilværelse – fra bunden er også noget af det, der har bundfældet sig hos Morten Østergaard.

For man lærer virkelig meget om sig selv – som person og menneske, på godt og på ondt – når man starter med en ren tavle, hvor det er op til én selv at føre kridtet, påpeger De Radikales leder.

»Du bliver kastet ind et sted, hvor ingen mener noget om dig på forhånd. Og det er bare en sindssyg fed fornemmelse at starte fra nul og få lov til at skabe nye relationer,« siger Morten Østergaard, som kom hjem fra USA med en fornemmelse af, at han nu var klar til at stå på egne ben.

Morten Østergaard mener selv, at han var en ung mand med et højt selvværd.

Både før og efter USA.

Men hvor selvværdet mere var en katalysator for at gå sine egne veje, være ligeglad med, hvad andre mente, blev selvværdet aldrig næret af at være omdrejningspunkt eller ombejlet af hverken drenge eller piger.

»Jeg var aldrig rigtig en del af klubben og de der sodavandsdiskoteker på skolen.«

»Jeg følte ikke, at jeg på nogen måde var omdrejningspunkt eller Mr. Popular. Og det blev jeg heller ikke på den skole, jeg kom på i USA.«

Ikke at være en del af det 'festlige' fællesskab hænger ifølge Morten Østergaard i høj grad sammen med de prioriteringer, han foretog.

For Morten lå fokusset primært i at være spejder, gå til svømning og engagere sig i elevrådet.

»Der var sikkert også nogen, der syntes, at det var nørdet at være i elevrådet. Who cares. Det gav mening for mig.«

Monica fra 'Friends'

Noget andet, der gav mening, og som stadig giver mening for Morten Østergaard, er hans trang og lyst til at arrangere ting.

Være planlæggeren, skaberen, opfinderen af diverse begivenheder.

I folkeskolen arrangerede han alt fra indsamlinger af legetøj og bamser til rumænske børnehjemsbørn over fodboldturneringer i skolegården til skiferie for vennerne.

Trangen til at gøre andre glade – få dem til at føle sig godt tilpas – ligger dybt i 42-årige Østergaard, som lidt karikeret minder om en anden Monica fra tv-serien 'Friends', hvis fornemmeste opgave altid var at varte vennerne op med vådt, tørt og gode vibes.

»Der er en barnlig tilfredsstillelse i at se ting, man har planlagt og brugt sin kreativitet på, udfolde sig, gå i hak og gøre andre mennesker glade.«

»I dag er der ikke lige så meget tid til det, men nu kan jeg kaste mig over børnefødselsdagene. Jeg synes, det er skideskægt at drive de her rollinger fra gul stue rundt i en skattejagt ude i kvarteret. Jeg elsker at se, om de måber på de planlagte tidspunkter,« siger Morten Østergaard, der er far til to.

»Du føler dig overset«

Hvis timingen er essentiel, når Morten Østergaard planlægger ting og sager for venner og familie, er den det modsatte, når han selv møder op til planlagte arrangementer og aftaler.

»Jeg kommer notorisk for sent,« lyder det ær(ger)ligt fra De Radikales leder.

Morten Østergaard fortæller om en episode fra Folkemødet på Bornholm for et par år siden, hvor Hella Joof afholdt en såkaldt 'sommerfugle-terapi-session', hvor man offentligt skulle åbne op om et problem.

»Her sagde jeg, at jeg kommer altid for sent. 'Nå,' svarede hun. 'Er du den mindste af flere søskende?' spurgte hun? 'Så er det, fordi du føler dig overset. Og når du kommer lidt for sent, så kan alle se dig'.«

»Det ved jeg ikke, om hun har helt ret i det? Men måske? Måske er det Morten mindstemand, der har gjort, at jeg altid har haft lyst og behov for at stille mig frem og være ham, der organiserer ting.«