Radikale Venstres formand Morten Østergaard sørger over tabet af den mangeårige politiker Lone Dybkjær.
»Det gør mig så uendeligt trist og ked af det, at hele Danmarks Lone Dybkjær ikke er mere. Mine tanker og tårer går til Poul og familien, som mærker savnet størst af alle,« skriver Østergaard på Facebook.
Lone Dybkjær var miljøminister og medlem af EU-Parlamentet for De Radikale. Hun var medlem af Folketinget for partiet i tre perioder, senest i 2005-2011. I 2011 fik hun konstateret kræft.
B.T. interviewede hende så sent som i marts. Her forklarede hun, at hun var afklaret med, at hun nok ikke ville overleve sygdommen.
»Jeg har det, som jeg har det. Jeg har det fint, men det går selvfølgelig den forkerte vej. Og det er sådan, dét er,« sagde hun.
Morten Østergaard beskriver hende som dybt engageret i partiet, også efter hun fik kræft.
»Et engagement så utæmmeligt og smittende, at det altid efterlod sig et aftryk,« skriver han og fortsætter:
»Lone nåede ufatteligt meget i sit liv. Opnåede så meget. Kæmpede for hvert et lille skridt af vejen. Selv når livet gav hende modgang, så var vejen videre engagementet i det store fællesskab og dets uretfærdige begrænsninger.«
Han nævner nogle af de mærkesager, som Lone Dybkjær kæmpede for:
For ligestilling, som første radikale kvinde på ministerpost sammen med Aase (tidligere socialminister Aase Olesen, red.)
For udsyn, når de mentale grænsebomme begrænsede det europæiske sindelag.
For miljøet, digitaliseringen, handicappede og jeg kunne blive ved.
Desuden mener Morten Østergaard, at han har lært meget af Lone Dybkjær.
»Lone viede mere end halvdelen af sit liv i radikal tjeneste. Hun gjorde os klogere på os selv, på verden og på vores samtid. Altid med bid og kant. Altid med smil og latter,« skriver han og tilføjer:
»Vi vil savne det hele – for det lader sig ikke erstatte. Lone var på så mange måder den første. For os radikale var hun også en af de største. Æret være hendes minde.«
Lone Dybkjær blev i 1994 gift med den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).
»Lone elskede livet og holdt tappert ud til det sidste,« siger Poul Nyrup Rasmussen i en skriftlig udtalelse og fortsætter:
»At hun nåede at fejre sin 80-års fødselsdag, var et lille mirakel. Hun er og var min elskede, og jeg er så taknemmelig over det liv, vi sammen har haft. Med de store sorger, men også de største og lykkeligste øjeblikke. For hende og jeg var kærligheden det største.«
