Influenza er mere farlig for børn end covid-19. Sådan lød det fra Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, da der var pressemøde mandag eftermiddag.

I 2018 døde 29 danske børn af influenza. Nul danske børn er døde af covid-19.

Kender du til skoler, som er blevet lukket eller hvor mange elever er sendt hjem på grund af få tilfælde af covid-19? Skriv til journalist Peter Astrup på past@bt.dk.

På trods af den udmelding fra Mølbak, så er talrige skoler lukket ned mange steder i landet, eller hele årgange af elever sendt hjem efter udbrud af covid-19 i den seneste måned.

Det betegner Søren Riis Paludan, professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, som en overreaktion.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak forklarer nu, at covid-19 er mindre farlig for børn end almindelig influenza.
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak forklarer nu, at covid-19 er mindre farlig for børn end almindelig influenza. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Det er overdrevet at lukke skoler ned. Det er at skyde over målet,« siger Søren Riis Paludan.

I løbet af oktober er skoler i Køge, Aarhus, Norddjurs og Birkerød, for at nævne nogle eksempler, lukket helt ned, efter en række elever blev konstateret positive med corona. Andre steder er hele årgange sendt hjem.

Det er altså sket på trods af, at landets sundhedsmyndigheder nu siger, at influenza er farligere for børn end den velkendte sæsoninfluenza, der af og til hærger i Danmark.

»Når man sammenligner influenza og covid-19, så er det korrekt, at der er en højere dødelighed blandt børn for influenza, end der er for covid-19,« sagde Mølbak altså i går.

Faktisk er der kun et af de mere end 600 coronadødsfald i Danmark, hvor den smittede var under 50 år.

Skolelukningerne sker også på trods af, at en svensk og finsk undersøgelse i sensommeren dokumenterede, at lukningen af skoler – som vi oplevede i Danmark i foråret – har nul eller meget ringe indflydelse på smittespredningen.

»Vi kan se, at elever i folkeskolen kun i meget ringe grad smitter videre. De smitter dog en del videre på ungdomsuddannelserne,« siger han og fortsætter:

»Små børn smitter simpelthen ikke meget. Derfor må tilgangen være, at hvis en elev i folkeskolen får sygdommen, så send vedkommende hjem, og de nære kontakter også, for eksempel klassekammeraterne. Så skal der laves en test, og tre-fire dage senere kan eleverne vende tilbage igen,« siger han og går således i rette med, at nogle skoler har lukket ned i 14 dage.

»Ved at holde eleverne i skolerne, så holder vi en meget stor arbejdstyrke i gang, da forældrene ikke behøver være hjemme og passe børn. Og smitteprisen er meget lille,« siger han.

Da den svensk-finske undersøgelse om skoleelevernes meget begrænsede smittespredning udkom, sagde Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, således om den:

»I de fleste lande har man desuden heller ikke set øget smittespredning, når man åbnede skolerne igen. Da vi i Danmark åbnede børnehaver, vuggestuer og skoler, skete der heller ikke nogen påvirkning af det øvrige samfund, og vi fik heller ikke et øget antal smittede børn,« sagde han.

»Konklusionen er, at skoler ikke har den samme rolle i smittespredning af corona som ved de fleste andre luftvejsinfektioner,« sagde han.

Men hvorfor lukker skolerne så?

Det er i de enkelte kommuner, at beslutningen tages om at lukke en skole ned. Og her følger man Sundhedsstyrelsens vejledninger, som i det store og hele ikke anbefaler, at hele skoler lukkes ned, eller årgange sendes hjem, når der er smittede elever. Ikke medmindre antallet af smittede elever og lærere er meget stort.

I starten af oktober var otte elever fordelt på seks klasser på Kirstinedalsskolen i Køge syge med covid-19. Hele skolen lukkede ned.

»Vi har ingen idé om, hvor mange der er smittet. Vi formoder ikke, at det er mange. Men med det stigende antal smittede tror vi ikke, at vi har set toppen endnu,« sagde Søren Thorborg, skoleleder for Kirstinedalsskolen i Køge, til TV 2 Lorry .

Køge Kommune kaldte selv nedlukningen nødvendig.

Søren Riis Paludan forklarer, at reaktionerne er forskellige landet over.

»I Aarhus, hvor jeg selv bor, har jeg indtryk af, at man tager det meget fornuftigt. Andre steder sker der så måske en overreaktion,« forklarer han.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen i dag, men det har ikke været muligt. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Kåre Mølbak.