Lige nu sidder over 1.100 minkavlere og venter på én ting: De penge, som regeringen har lovet dem.
Men minkavlerne har intet hørt. De venter i uvished, mens banken og realkreditinstituttet banker hårdere og hårdere på døren.
»Det er vanvittigt. Selvom der ikke var lovgrundlag på plads, så aflivede vi vores dyr alligevel. Men når vi skal have pengene for de mink, der er gravet ned i Karup, så sker der ingenting. Det er sgu uværdigt,« siger Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening.
Mange minkavlere fik allerede tilbage i november lukket kassekreditten, og 1. januar var der termin på realkreditlånet.
Tage Pedersen har nu mistet tålmodigheden med regeringen, som midt i december tilkendegav, at erstatningen for de mink, som blev tvangsaflivet, var lige om hjørnet.
»Bankerne venter ikke på, at de snolder sig færdige inde på Christiansborg. Når regeringen har sat nogle mennesker i en så svær situation, så må de også være voksne nok til at udbetale en hurtig erstatning – som vi i øvrigt også blev lovet,« siger han.
Men selvom fødevareminister Rasmus Prehn 19. december sagde, at han håbede, at minkavlerne ville få de første penge inden nytår, så har minkavlerne intet hørt.
»Pengene til minkavlerne kommer så hurtigt som muligt. Det tab, som minkavlerne lider og har lidt, og det store arbejde, de har udført for det fælles bedste, skal erstattes fuldt ud som lovet. Når udbetalingerne beklageligvis ikke er sket endnu, skyldes det desværre flere ting,« siger Rasmus Prehn i et skriftligt svar til B.T.
Han nævner blandt andet, at der stadig pågår politiske forhandlinger, ligesom alle juridiske forhindringer heller ikke er på plads endnu.
En anden uafklaret faktor er, hvem der står først i kreditorrækken – altså hvem af de kreditorer, som minkavlerne skylder penge, der skal have del i pengene først.
»Jeg forstår godt, at ventetiden skaber frustration og irritation. Fødevarestyrelsen knokler en vis del ud af bukserne for at få udbetalinger på plads, og det sidste, jeg har hørt, er, at de er klar med udbetaling i forbindelse med aflivning her først på året,« siger Rasmus Prehn.
Men den forklaring køber minkavlernes formand ikke. Det bør nemlig ikke være så svært at udbetale en fast skindpris for de aflivede mink samt erstatning for driftstab i 2020.
»Lovgrundlaget for erstatningen for skindene har været på plads siden oktober. De har hele tiden vidst, at de penge skulle ud. Det er bare for sløvt,« siger Tage Pedersen.
De kriseramte minkavlere kan se frem til to type erstatninger.
Den første er såkaldte acontoudbetalinger, som dækker over erstatning for de aflivede mink, driftstab i 2020 samt den tempobonus, som avlerne blev lovet for at slå deres mink hurtigt ihjel.
Den erstatning har fødevareministeren lovet kommer hurtigt – om end der ikke er sket noget endnu.
Den anden pose penge dækker over fuld erstatning efter reglerne om ekspropriation.
Det vil sige erstatning for bygninger, maskiner og ikke mindst den indtjening, som minkavlerne ville have fået, hvis ikke Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.
Den sidste – og største erstatning – har formentlig lange udsigter, fordi de først skal godkendes af EU, før partierne kan forhandle en aftale på plads.
