Det er dommernes tur til at mærke hammeren blive svunget.

Som B.T. sidste uge kunne fortælle, har en dommer ved landsretten scoret så højt et beløb på bijobs, at det er brud på reglerne med næsten en halv million kroner.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) slår fast, at dommerne skal overholde reglerne, når de bijobber.

»Jeg har en klar forventning om, at dommere selvfølgelig overholder reglerne for bijobs. Derfor skal der også holdes øje med, at dommeres bibeskæftigelse holder sig inden for de rammer, som Folketinget har vedtaget,« siger Nick Hækkerup.

Justitsminister Nick Hækkerup har en klar forventning om, at dommerne skal overholde reglerne for bijobs. Foto: Liselotte Sabroe.
Justitsminister Nick Hækkerup har en klar forventning om, at dommerne skal overholde reglerne for bijobs. Foto: Liselotte Sabroe. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Helt konkret har en dommer ved landsretten siden 2013 scoret 444.873 kroner for meget i løn for bijobs.

I forvejen tjener en dommer ved landsretten 846.000 kr. i startløn for at passe sit arbejde.

Og oven i det beløb må dommerne ifølge reglerne tjene så meget ekstra for bijobs, at det svarer til halvdelen af deres faste årsløn.

Det er sammenlagt en løn på over 1,26 mio. kroner. En indtægt, der for de fleste er ret mange penge.

Men det har alligevel ikke været nok for en enkelt dommer ved landsretten.

Også Mikael Sjøberg, der er formand for De Danske Domstole, vil have, at reglerne skal overholdes.

»Jeg synes, det er urimeligt, at en dommer for så stort et beløb bryder reglerne,« siger han.

Dommernes lyst til at bijobbe er da også steget en del.

Formanden for De Danske Domstole, Mikael Sjøberg, vil have, at dommerne overholder reglerne, så de ikke bijobber for så høje beløb, som en landsdommer har gjort.  (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014)
Formanden for De Danske Domstole, Mikael Sjøberg, vil have, at dommerne overholder reglerne, så de ikke bijobber for så høje beløb, som en landsdommer har gjort.  (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014) Foto: Keld Navntoft
Vis mere

TIP OS: Ved du noget om dommernes bijobs? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk

I 2018 bad 32 dommere Bibeskæftigelsesnævnet om lov til bijobs, men det er steget markant på bare et år.

Sidste år søgte hele 53 dommere om tilladelse til bijobs, hvilket er det højeste i ni år.

Med meldingen fra ministeren skal de bijobbende dommere regne med at have et øje i nakken på sig.