Minister går i kødet på Vanopslagh: 'Umuligt at forstå'
Liberal Alliances, Alex Vanopslagh, vil presse regeringen til det yderste i skatteforhandlingerne, også selvom det kan spæne ben, for de skattelettelser, han selv vil have.

Liberal Alliances, Alex Vanopslagh, vil presse regeringen til det yderste i skatteforhandlingerne, også selvom det kan spæne ben, for de skattelettelser, han selv vil have.

Regeringens store skattereform kan ende med at blive afgjort af blå stemmer.
Og nu truer Alex Vanopslagh med at smække døren til forhandlingslokalet.
Liberal Alliance-formanden vil nemlig spænde ben for regeringens plan om at afskaffe både mellemskatten og top-topskatten, hvis ikke regeringen giver sig, skriver Berlingske.
Regeringen er nemlig afhængige af Enhedslisten, som så sikkert »som amen i kirken« ikke stemmer for skattelettelser, vurderer Alex Vanopslagh
LA-formanden mener derfor, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance skal møde regeringen med tre markante krav, hvis de skal lægge stemmer til skattereformen:
Større skattelettelser end regeringen lægger op til.
Lavere skat for danskere med lavere indkomster.
Et opgør med fastfrysningen af beløbsgrænserne i skattesystemet.
Bliver kravene ikke opfyldt, skal de blå partier tage sit gode tøj og forlade forhandlingerne.
Den plan får den nyudnævnte skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) til at tage sig til hovedet:
»Jeg ved ikke, hvad han vil sige til sine vælgere, hvis mellemskatten og top-topskatten afskaffes uden ham. Det er ved at være umuligt at forstå, hvad Liberal Alliance er for, hvis de vil insistere på at kæmpe imod skattelettelser,« siger han til Berlingske.
Det giver LA-formanden dog ikke meget for. Han peger især på sit tredje krav om at droppe fastfrysningen af de såkaldte beløbsgrænser i skattesystemet.
Fastfrysningen vil ifølge den borgerligt-liberale tænketank CEPOS i praksis betyde en skattestigning for næsten alle danskere, fordi grænserne ellers ville blive hævet i takt med inflation og lønudvikling.
Og mens de højeste indkomster senere får skattelettelser, vil danskere med en indkomst under 58.000 kroner ikke blive kompenseret.
»Selv jeg bliver forarget over, at dem, der tjener mindst, skal betale for skattelettelser til dem, der tjener mest,« siger Vanopslagh til Berlingske.
Jakob Engel-Schmidt kalder det en manipuleret udlægning af regeringens politik.
Han påpeger, at regeringen vil halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, hvilket ifølge ministeren samlet set vil komme alle danskere til gode.
B.T. har dog tidligere beskrevet, at lavere moms ikke med garanti ender med markant lavere priser i supermarkedet. LÆS MERE HER.