Topøkonom om regeringens bebudede skattelettelser: Så store bliver de ikke

De skattelettelser, som danskerne er stillet i udsigt med regeringens plan om sænke momsen på fødevarer, bliver med stor sikkerhed mindre, end hvad momslempelsen umiddelbart ville tilsige. 

Det fastslår Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet og tidligere overvismand.

En helt almindelig børnefamilie vil med de skatte- og afgiftsændringer, som regeringen lægger op til i sit regeringsgrundlag, få en skattelettelse på 8.700 kroner (se skema med skattelettelser for forskellige indkomstgrupper i bunden af artiklen). 

Det viser beregninger, som tænketanken Cepos har foretaget på baggrund af Finansministeriets regnemetodert og modeklfamilier

I  beregningerne lægges det til grund, at regeringens plan om at indføre nulmoms på frugt og grønt og halvere momsen på fødevarer generelt vil slå fuldt og helt igennem på priserne ude i supermarkedet.

Men det er uhyre tvivlsomt, om det kommer til at ske i virkeligheden, lyder det fra Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Det er forbundet med administrative byrder for de erhvervsdrivende og for skattemyndighederne at holde styr på flere forskellige momssatser. De byrder er der i sidste ende kun forbrugerne til at betale,« siger han og tilføjer:

»Samtidig viser nyere forskning, at en del af momsænkelsen ender som øget profit hos de erhvervsdrivende i en midlertidig periode, som strækker sig over adskillige år, før konkurrencen mellem de erhvervsdrivende - i hvert fald teoretisk set - vil få momsnedsættelsen til at slå helt igennem på de priser, forbrugerne møder.«

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen henviser til en videnskabelig artikel i et af verdens mest anerkendte tidskrifter om økonomi, Journal of Political Economy.

Den 38 sider lange og fagfællebedømte artikel fra december 2020 dokumenterer sort på hvidt, at forbrugerpriserne ikke falder lige så meget, som momsen sænkes.  Langt fra faktisk:

En del af momsnedsættelsen ender nemlig som øget profit hos de erhversvdrivende. Det gælder ifølge artiklens forfattere særligt erhvervsdrivende, som opererer med små profitmarginer som netop supermarkeder.

Den videnskabelige artikel dokumenterer samtidig, at denne effekt eksisterer i ‘flere år ‘, efter momsændringerne trådte i kraft.

Og endelig dokumenteres det i artiklen, at dette mønster bekræftes, når man kigger på samtlige momsændringer, der er foretaget inden for EU i perioden 1996 til 2015.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen tør ikke sætte tal på, hvor meget af nulmomsen på frugt og grønt og den halverede fødevaremoms, der vil blive ædt op af administrative byrder og profit til de erhvervsdrivende.

Men han tør godt sige, at momssænkningerne ikke komme til at slå igennem én til en, som Finansministeriet og Cepos regner med i deres modeller.

For forståelsen skyld er det altså usandsynligt, at en indkøbskurv med gulerødder, æbler og andet frugt og grønt til 100 kroner med moms vil blive sat ned til 80 kroner, når nulmomsen på frugt og grønt er trådt i kraft.

»Det skal ikke forstås som en kritik af Cepos. Men forbrugernes skattelettelse som følge af momssænkelserne bliver sandsynligvis lavere, end det er forudsat i Cepos modelberegning - og mest i en betragtelig årrække lige efter nedsættelsen,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Omvendt er det ifølge økonomiprofessoren stensikkert, at de stigninger i indkomstskatten, der er lagt op til i regeringsgrundlaget i form af fastfrysning i kroner og øre i to år af blandt andet bundfradraget, beskæftigelsesfradraget og beløbsgrænsen for topskat, vil slå igennem én til ‘en fra dag ét.

Hvis formålet med nulmomsen på frugt og grønt og halveringen af den generelle fødevaremoms er at hjælpe danskere med lave indkomster økonomisk, havde det ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen været langt bedre samfundsøkonomisk set at øge udvalgte overførselsindkomster målrettet.

I Cepos hæfter cheføkonom Mia Amalie Holstein sig ved, at tænketanken benytter samme regnemetode som Finansministeriet.

Hun bemærker i øvrigt, at regeringens skatteændringer prioriterer de fattigste pensionister og de allermest velhavende direktørfamilier højst fremfor for eksempel arbejder- og funktionærfamilier.