Sygeplejersker i oprør og akut mangel på intensivpladser.
Mette Frederiksens helt store hovedpine tvinger hende nu ud i en ny coronanedlukning på fire uger, som rammer både kulturlivet og erhvervslivet særdeles hårdt.
På fredagens pressemøde sagde statsminister Mette Frederiksen, at næsten lige meget hvad man havde gjort, ville sundhedsvæsenet ikke kunne have håndteret den nye coronabølge.
Manglen på intensivpladser er simpelthen så stort et problem, at regeringen og myndighederne frygter, at sundhedsvæsenet bryder sammen, hvis smittenudviklingen ikke bremses nu, så færre bliver indlagt med covid-19.
Men allerede i marts i år lød det Mette Frederiksen i et interview med TV 2, at coronakrisens første bølge havde afsløret, at sundhedsvæsenet havde store svagheder, der skulle tages hånd om hurtigst muligt.
Statsministeren pegede særligt på, at der ikke skulle ret mange indlagte coronapatienter til, før sundhedsvæsnet blev for presset og måtte aflyse planlagte operationer.
»Der er ikke plads til, at folk er indlagt i særlig høj grad i sundhedsvæsnet længere, og der skal ikke særlig meget belastning til, for eksempel på intensivafdelingerne, før det begynder at gå ud over nogle andre,« lød det fra statsministeren i magasinet 'Lippert' på TV 2 i begyndelsen af marts.
Det var altså ikke godt nok, mente statsministeren. Men nu, ni måneder efter statsministerens erkendelse af, at sundhedsvæsenet skulle styrkes, har Danmark faktisk langt færre intensivpladser end sidste år.
Som B.T. tidligere i dag har skrevet, mangler der i dag knap en fjerdedel af de intensivpladser, som der var i februar sidste år.
Så selvom statsministeren har kendt til problemet i lang tid, er Danmarks intensivkapacitet i dag helt nede på 310 pladser.
Mandag 6. december var der i alt blot 10 ledige intensivpladser tilbage i Danmark.
Den situation har fået eksperter til at slå alarm.
På pressemødet blev Mette Frederiksen da også spurgt til de manglende intensivpladser og til, om regeringen havde udvist tilstrækkelig rettidig omhu på den front.
Blandt andet blev hun spurgt til, hvorfor man i en pandemi, der snart har varet i to år, ikke havde sørget for at styrke de intensive afdelinger, så man ikke igen er nødt til at lukke ned med henvisning til, at coronasmitten risikerer at overbelaste sygehusene.
»Der er én forklaring på, hvorfor vi er i en anden situation end den, vi forudså i august, og det er omikronvarianten. Vi så ellers ind i en vinter, der var håndterbar, fordi vi har haft god epidemikontrol,« lød det fra statsministeren, før hun sendte spørgsmålet videre til sundhedsminister Magnus Heunicke.
Sundhedsministeren forklarede manglen på intensivpladser med, at mange medarbejdere i sundhedsvæsenet er udmattede ovenpå en langstrakt coronaepidemi. Men heller ikke han gik nærmere ind i, hvad man fra regeringens side har eller burde have gjort for at sikre, at der er intensivpladser nok.
»Men der er nu konkrete planer for at opskalere mængden af pladser sammen med de fem regioner,« lød fra ministeren uden dog at uddybe, hvilke planer der er tale om.
B.T. ville på pressemødet gerne have spurgt Mette Frederiksen, hvorfor der i et år på hendes vagt er blevet færre intensivpladser i sundhedsvæsenet, når hun allerede for ni måneder siden sagde, at der var behov for, at kapaciteten skulle øges.
Men B.T. fik ikke mulighed for at stille statsministeren spørgsmål.
