Det er ikke kun børnene fra Godhavn, der skal have en undskyldning, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Tirsdag fik drengene fra børnehjemmet Godhavn og andre børnehjemsbørn, der blev udsat for svigt og overgreb fra 1950'erne til 1970'erne, en undskyldning. Flere kan være på vej.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i en følelsesladet tale på Marienborg.

- Jeg vil åbne døren til de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Kaste lys på. For jeg ønsker en mere retfærdig og ny udvikling for Danmark. En udvikling med vægt på forståelse, anerkendelse og respekt, sagde Mette Frederiksen.

Hun nævnte både handicappede, der er blevet svigtet, samt de grønlandske børn, der blev bragt til Danmark mod deres vilje.

På et kort pressemøde efter talerne på Marienborg uddybede Mette Frederiksen, hvilke yderligere grupper, hun mener, bør have en undskyldning:

- Vi har i hvert fald en opgave i forhold til de grønlandske børn, som i nogenlunde samme periode (som overgrebene på Godhavnsdrengene, red.) blev flyttet til Danmark, fordi man ville gøre dem til danskere. Det havde alvorlige konsekvenser. Det kunne være sted at starte, siger Mette Frederiksen.

Her er Grønlands Landsstyre i gang med en udredning.

Statsministeren peger også på de kvinder, som i perioden fra 1923 til 1961, var anbragt på en særlig anstalt på Sporgø.

- Jeg mener også, at vi skal se på de handicappede. På pigerne på Sprogø. Det er en sag, som vi bør belyse og udrede ligesom med Godhavnsdrengene, siger Mette Frederiksen.

Der er skrevet flere bøger om anstalten på Sprogø. Her anbragte man dengang på ubestemt tid kvinder, der blev set som "seksuelt løsagtige".

Statsministerens interesse for at give undskyldninger for hændelser, der er sket tidligere, har åbnet spørgsmålet om, hvorvidt der så også bliver givet lettere adgang til at få erstatning ved domstolene.

Til det siger statsministeren:

- Det kan være, at der kommer et erstatningsspørgsmål, men jeg frygter det ikke.

Spørgsmål: Hvordan har du det med, at netop din undskyldning kan åbne for erstatning?

- Det tager jeg med oprejst pande og åbne øjne. Hvis der endelig er nogen, man skal give en erstatning til, så synes jeg ikke, det er hverken skræmmende eller noget som helst andet. Vi taler om systematisk vold og voldtægt mod børn. Det skete. Og det er en del af den moderne Danmarkshistorie.

Spørgsmål: Hilser du ligefrem en erstatningssag velkommen?

- Jeg er statsminister, og det er domstolene, der afgør erstatningssager. Jeg er bare af flere journalister blevet stillet spørgsmålet, om jeg frygter det, og det gør jeg ikke. Hvis man bliver tilkendt en erstatning, så er der en grund til det.

Mette Frederiksen understreger, at undskyldninger efter hendes opfattelse kan gives til nulevende personer, mens hun anser det for vanskeligt at undskylde for noget, der eksempelvis er sket i 1700-tallet og 1800-tallet.

/ritzau/