Statsminister Mette Frederiksen har flittigt delt ud af statens midler herhjemme i forbindelse med coronakrisen. Men i EU sammenhæng er hun kendt som en kvinde, der ikke sådan lige deler ud. Det kom endnu engang frem ved EU-topmøde i Bruxelles lørdag.
27 regeringschefer - herunder Mette Frederiksen - har siden fredag været samlet for at forsøge at nå til enighed om en historisk aftale, der på én gang skal fastlægge de økonomiske rammer for EU-samarbejdet de næste syv år og samtidig konstruere den redningsfond, som skal holde hånden under den coronasyge EU-økonomi.
Ifølge Berlingske har Danmark med Mette Frederiksen i spidsen sammen med Sverige, Østrig og Holland indtaget en hovedrolle på det verserende topmøde.
De fire nationer bliver nemlig tilsammen kaldt sparebanden og står fast på, at størstedelen af midlerne i covid-19-genopretningsfonden på 750 milliarder euro skal udbetales som lån til de hårdest ramte lande - og ikke som overførsler uden krav om tilbagebetaling, som der hidtil har været lagt op til.
»Der er en gruppe lande, som vi kalder nærige, som kalder sig selv sparsommelige, som vil have et mindre bidrag til det budget, som vi kalder budgettet til genopbygning af Europa,« skrev den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, på Twitter lørdag morgen.
Nærig eller ej: Mette Frederiksen kunne lørdag konstatere, at forhandlingerne gik i hendes retning på to centrale områder, skriver Jyllands-Posten:
Danmark, Sverige, Østrig, Holland og Tyskland står nemlig til igen i næste budgetperiode at få rabat på deres EU-bidrag.
For de tre førstnævnte foreslog EU-formand Charles Michel lørdag, at den hæves med hhv. 25, 25 og 50 mio. euro om året. Altså en dansk gevinst på 186 mio. kr. samlet når den danske rabat dermed op på 1,65 mia. kr.
Den anden udvikling i Danmarks retning skete, da de 500 mia. euro, der skal gives i direkte EU-støtte til trængte lande fra genopretningsfonden på i alt 750 mia. euro, blev skåret ned til 450 mia. euro.
Samtidig blev den andel, der skal gives som lån, forhøjet fra 250 mia. til 300 mia. euro. Danmark ønsker så lidt støtte som muligt i forhold til lån.
I forhold til størrelsen på det samlede EU-budget var der ingen ændringer. Men det forsøger Danmark sammen med Holland, Sverige og Østrig stadig at få gennemtvunget.
Endelig foreslog EU-præsidenten Charles Michel en form for nødbremse på udbetalinger fra genopretningsfonden. Præcis hvor effektiv den nødbremse, som Michel foreslog, vil være, står ifølge Ritzau ikke helt klart.
Ifølge en diplomat udløste forslaget en vred opsang fra den italienske premierminister, Giuseppe Conte, hvis land som bekendt har været særligt hårdt ramt af covid-19.
Han kaldte denne ret til veto for uacceptabel både juridisk og politisk. Det skriver den italienske avis La Repubblica.
