Mette F. vækker opsigt i udlandet: Verdensstjerne deler 'indre fjende'-udtalelse
Den britiske komiker og Monty Python-stifter har fået øjnene op for en helt særlig udtalelse fra den danske statsminister.

Den britiske komiker og Monty Python-stifter har fået øjnene op for en helt særlig udtalelse fra den danske statsminister.

En helt særlig udtalelse fra statsminister Mette Frederiksen (S) under en debat i Folketingssalen forleden vækker nu opsigt i udlandet.
Den verdenskendte britiske skuespiller og komiker John Cleese har sågar bidt mærke i udtalelsen.
Denne har Cleese - der bedst er kendt som medstifter af Monty Python-gruppen - delt på det sociale medie X.
Der er tale om en udtalelse fra statsministeren fra hastedebatten foranlediget af særligt Dansk Folkeparti om migrantkrisen i den spanske eksklave Ceuta.
Debatten udviklede sig hurtigt til en generel snak om udlændingepolitik:
»Problemet er, at en stor fjende er begyndt at vokse op indefra. Og det er udlændinge, der er kommet til Europa,« lød det fra statsministeren.

»Det er Hamas-tilhængere, det er folk, der begår terror mod europæiske samfund, det er folk, der ikke anerkender vores grundlæggende europæiske værdier, det er folk, der sympatiserer med nogle af de allermørkeste kræfter i den her verden.«
Islamkritiker og debattør Eva Gregersen har efterfølgende lagt dette citat op på X, som i skrivende stund er blevet set af 300.000 personer - og delt af blandt andre Cleese.
B.T. var til stede i den spanske eksklave for at dække de historiske begivenheder, da der pludselig gik hul på en af de få grænser, EU deler med Afrika.
Læs mere herunder: