Statsminister Mette Frederisen (S) bør give en undskyldning til voldsofferet Per Ravn Sørensen og de mange andre danskere, der har været udsat for en meget lang ventetid hos politi og domstole.

Det mener Morten Messerschmidt, der formand for Dansk Folkeparti. 

Dans Folkepartis formand Morten Messerschmidt kræver undskyldning fra Mette Frederiksen. 
Dans Folkepartis formand Morten Messerschmidt kræver undskyldning fra Mette Frederiksen.  Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Årsagen er, at Mette Frederiksen i det seneste af 'Højskolen' på TV 2 proklamerer, at »der var ventetider«  hos politi og domstole, da regeringen sørgede for, at der blev ansat flere.

Men hvis man i sidste uge har læst B.T., står det lysende klart, at man ikke kan fremføre den sætning i datid.

Fra 2019 til 2025 er ventetiden fra anmeldelse til dom nemlig steget heftigt for ofre udsat for drab, brand, vold, sædelighed, røveri, indbrud, økonomisk kriminalitet, brugstyveri og brud på færdselsloven. 

»Enten lyver Mette Frederiksen direkte eller også udtaler hun sig om noget, hun slet ikke har sat sig ind i,« siger Morten Messerschmidt og tilføjer:

»Jeg mener, at Mette Frederiksen skal sige undskyld til ofrene for kriminalitet, der har mærket den meget lange ventetid hos politi og domstole.« 

B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar til Mette Frederiksen til hendes udtalelse om den ventetid ofre for kriminalitet stadig - trods hendes udtalelse i 'Højskolen - Timeglas' - nu i endnu højere grad kæmper med. 

Morten Messerschmidt, der er vel forskel på, om statsministeren direkte lyver, eller hun ikke har sat sig ind i, at ventetiden i dag er endnu højere, end da regeringen satte flere penge af til ansættelser hos politi og domstole?

»Hvis det er sådan, at hun udtaler sig om noget, hun slet ikke har sat sig ind i, er det jo også en skandale,« siger han og tilføjer:

»Tænk på, hvor mange konsulenter Mette Frederiksen har ansat.«

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

I dag er dagen, hvor Dansk Folkeparti præsenterer deres nye store udlændingeudspil. Spørgsmålet er, om det kan få lige så stor flyvehøjde som da de i efteråret startede debatten om remigration? Det vender vi, inden Mette Frederiksen gør os opmærksomme på en meget vigtig og overset historie i valgkampen. Vi bliver ved Mette Frederiksen, der i dagens Genstart er klogere end landets økonomer, og så dykker vi ned i det tredje afsnit af Højskolen og de seneste - meget divergerende - meningsmålinger. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.