'Efter min opfattelse er det ikke holdbart, at der sidder afghanske statsborgere eller andre udenlandske statsborgere i Udlændingestyrelsen, som er med til at afgøre, hvorvidt andre afghanere og andre udlændinge kan få lov til at bo og leve deres liv i Danmark.' Sådan skriver Martin Henriksen (DF) på Facebook torsdag, efter han har fundet ud af, at en dansk-afghansk kvindelige jurist er ansat i den nævnte styrelse.
Ifølge den tidligere folketingspolitiker for Dansk Folkeparti er det et problem, hvis man har andet end dansk statsborgerskab og er ansat i Udlændingestyrelsen, fordi det skaber loyalitetsproblemer.
B.T. har talt med Martin Henriksen for at få ham til at uddybe sin kritik af den ansatte, hvor han fortæller, at hun bør opgive sit afghanske statsborgerskab.
Læs interviewet her:
Hvorfor tror du ikke på, at hun kan varetage sit job ordentligt, fordi hun har afghansk statsborgerskab?
»Det er en principiel diskussion om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at udenlandske statsborgere vurderer, om andre statsborgere skal ind i Danmark. Man har et loyalitetsforhold til det land, hvori man er statsborger. Det er jo derfor, man har statsborgerskab,« siger Martin Henriksen.
Men hun har jo også dansk statsborgerskab?
»Det er et plus i loyalitetsbogen, men hun har også et tilhørsforhold til et andet land. Så hvis man skal behandle en sag om et menneske fra samme land (Afghanistan, red.), er man som menneske følelsesmæssigt bundet, fordi man har en relation til landet. Der er en interessekonflikt.«
Hun er uddannet jurist og formidler vel jura og lovgivning, ikke egne følelser?
»Men mennesker er jo mennesker. Man kan ikke tage menneskets natur ud af mennesket. Jeg gad godt vide, om der sad andre i centrale funktioner i det offentlige, som har statsborgerskab i andre lande, som træffer afgørelser for vores samfund?«
Du har ikke tillid til, at hun kan træffe en objektiv beslutning?
»Mennesker er bundet af ting, de føler loyalitet for. Det er en interessediskussion. Jeg bliver kritiseret for at have delt en artikel, hvori hendes ansigt bliver vist, og så er der ramaskrig. Men Information har tidligere skrevet om hende, men de havde åbenbart de rette holdninger, så det er okay.«
Her taler Martin Henriksen om, at han i sit Facebook-opslag delte en artikel, hvori den dansk-afghanske kvindes situation beskrives. I artiklen er et portræt af kvinden, som ligeledes ses i Martin Henriksens Facebook-opslag.
På Twitter står der, at hun har gået på en kristen skole. Det er vel et plus i din bog?
»Ja, det er altid godt. Det havde jeg læst i forvejen.«
Så det dur ikke at være udlændinge med andet end dansk statsborgerskab i Udlændingestyrelsen?
»Nej.«
Lad os lave en DF inhabilitets-test. Du skal svare ja eller nej. Kan man være ansat i gældsstyrelsen, hvis man selv har gæld?
»Det er en anden diskussion.«
Hvad med Sundhedsstyrelsen? Kan man være ansat der, hvis man for eksempel er overvægtig eller har andre fysiske eller psykisk lidelser?
»Selvfølgelig kan du det. Men det er en anden diskussion. Vi taler om loyalitetsforhold til Danmark. Men kan mennesker med anden statsborgerskab træffe afgørelser for, hvordan Danmark ser ud om 100 eller 150 år?«
Tror du, hun har en skjult agenda?
»Det ved jeg ikke. Jeg siger bare, jeg forholder mig til det principielle. Man skal også være dansk statsborger for at arbejde i politiet - netop på grund af loyalitet.«
Men hun er jo også dansk statsborger?
»Ja. Men min pointe er, at man er statsborger, fordi det vel betyder noget for dem. Mennesker tilstræber neutralitet, men man vil altid have en sympati for det ene eller det andet.«
Burde hun opsige sit afghanske statsborgerskab for at fortsætte sit arbejde i Udlændingestyrelsen?
»Ja, hun bør gøre en ihærdig indsats for at lægge tilhørsforholdet fra sig.«