Milliarderne vælter ud af statskassen.

I juni løftede Mette Frederiksen pegefingeren over for de andre partier, når det gjaldt økonomisk ansvarlighed under coronakrisen. Man kan ikke bare bruge løs af milliarder, som ikke ligger i statskassen, lød advarslen fra statsministeren.

»Nu er vi simpelthen nødt til at komme tilbage i et spor, der er bæredygtigt og ansvarligt på den længere bane,« sagde hun i et interview med Berlingske.

Men to måneder senere er det regeringen selv, der bruger løs af milliarder, som ikke ligger i statskassen.

Troels Lund Poulsen (V) ankommer til forhandlinger om næste fase af genåbningen, den såkaldte fase 4 i Landstingssalen på Christiansborg i København, onsdag den 12. august 2020. Blandt andet skal der forhandles om genåbning af uddannelser, der ikke har fået lov til at åbne endnu, diskoteker, spillesteder og natteliv samt yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Mads Claus Rasmussen

I det nye finanslovsforslag finansierer regeringen alt fra klima, velfærd og en corona-krigskasse med et underskud i statskassen på cirka 12 milliarder kroner næste år.

Det får Venstre til at kalde Mette Frederiksen og S-regeringen for 'hyklerisk'.

»Det er totalt uansvarligt bare at bruges løs af pengene til for eksempel 'Arnes pension', mens statskassen ryger i stort underskud. Det udstiller fuldstændig det, Mette Frederiksen sagde før sommerferien, som en omgang dobbeltmoralsk snak,« siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Ved siden af den kæmpe coronaregning i år vil regeringen gældsætte Danmark yderligere de kommende år. Ifølge budgetloven må der højest være et underskud på de statslige finanser på 0,5 procent af BNP.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterer regeringens forslag til finansloven for 2021, Økonomisk Redegørelse samt ramme for finanspolitikken frem til 2025, i Rentekammersalen i Finansministeriet mandag den 31. august 2020.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Emil Helms

Den grænse vælger regeringen at udnytte fuldt ud.

»Det er et kæmpe problem, at regeringen overhovedet ikke vil anvise, hvordan regningen skal betales. I stedet bliver regningen sendt videre til næste generation i form af statsgæld,« siger Troels Lund Poulsen.

Finansminister Nicolai Wammen understregede på et pressemøde mandag, at der var tale om en 'coronafinanslov', hvor pengene var knappe.

I juni beskyldte Mette Frederiksen de andre partier for at ville bruge løs af penge, der ikke ligger i statskassen. Er det ikke netop det, regeringen selv gør nu?

»Nej, det er både ansvarligt og klogt at forholde nogle økonomiske muskler til modstå coronakrisen næste år. Også selv om vi går til kanten af budgetloven. Så bliver der til gengæld færre penge til alle mulige andre ting. Det har jeg også sagt til andre partier,« siger Nicolai Wammen.

»Partier til venstre for regeringen vil sikkert mene, at vi bruger for få penge, og partier til højre for regeringen vil mene, at vi bruger for mange penge. Jeg synes, vi har fundet balancen,« fortsætter han.

I stedet for at gældsætte Danmark endnu mere de kommende år kunne regeringen vælge at spænde livremmen ind og finde besparelser, så statens pengekassen stemmer.

Men den eneste reelle besparelse i finanslovsudspillet er at skrotte bredbåndspuljen til landdistrikterne næste år.

Vores børn betaler

Til regeringens held er renten på statsgæld meget tæt på nul i disse år. Derfor rammer det ikke dansk økonomi hårdt, når statsgælden skyder i vejret.

Men pengene skal trods alt betales tilbage på et tidspunkt.

Og den regning rammer også de kommende generationer, mener Helge Petersen, cheføkonom i Nordea.

»Der er en relativt lang finansiering på de her lån, så det bliver os, vores børn og måske også vores børnebørn, som kommer til at betale. De kommende generationer får også en regning for coronakrisen,« siger han til B.T.