Flere rige lande er allerede begyndt at trække i bremsen på dele af den grønne omstilling – og næste år kan det udvikle sig til et regulært oprør mod »tossede« klimamål.
Det vurderer B.T.s klimaekspert Bjørn Lomborg, som nu hvor 2025 går på hæld, retter blikket mod, hvad det kommende år vil bringe på klimaområdet.
»Vi har allerede set de første rige lande begynde at gøre oprør mod ‘netzero’ (CO₂-neutralitet, red.) I Storbritannien, USA og Australien. Det vil vi formentlig se mere af i 2026.«
Ifølge Lomborg, der også er direktør for Copenhagen Consensus og adjungeret docent på Stanford Universitetets Hoover Institution, er det ikke først og fremmest et udtryk for klimaskepsis, men for politisk realisme.
Han peger på, at klimapolitikken i årevis har været drevet af krav om afsavn – uden at befolkningerne nødvendigvis har været med.
»Forhandlingerne på klimaområdet har altid handlet om, hvordan vi kan gøre ting på en lidt mere smertefuld måde. Men det er ikke noget, der vender mange stemmer globalt set.«
Særligt i den fattige del af verden er der ifølge Lomborg ringe forståelse for Vestens prioriteringer.
»For den fattige del af verden vil have de leveforhold, som vi har.«
Samtidig advarer Lomborg om, at Vestens klimakamp reelt fylder mindre og mindre i det store regnskab.
»Derudover vil vi i 2026 opleve, at CO2-niveauet stadig vil stige. Den vil falde i den vestlige verden – men vi ‘batter’ ingenting i forhold til Kina, Indien og Afrika.«
Udviklingen i Afrika bliver ifølge Lomborg den helt store joker i de kommende år.
»Den store historie, som vi ikke tænker så meget på, fordi folk i stedet bekymrer sig om befolknings-formindskning, er, at næsten halvdelen af verdens befolkning formentlig i fremtiden vil bo i Afrika,« siger han og fortsætter:
»Alle de mennesker kommer til at ville bruge meget mere energi end i dag, hvor de stort set ingen bruger.«
Men selvom klimamålene møder modstand, betyder det ikke, at klimaforandringerne forsvinder fra dagsordenen, understreger Lomborg.
»Vi kommer til at se en masse katastrofer. For det er der hvert år på grund af klimaet. Men der bliver man også nødt til at huske, hvordan udviklingen eksempelvis er for orkaner og for brænde, hvor der er en nedadgående trend.«
Den pointe forsvinder ofte i debatten, mener han.
»Det er historier, man ikke kommer til at høre så meget om, men som er vigtige, hvis vi skal få vores børn til at være mindre påvirkede af klimaangst.«
Ifølge Lomborg kan oprøret mod klimamålene formentlig allerede mærkes ved næste års klimatopmøde.
»Vi skal forberede os på, at det næste klimatopmøde, COP31 i Tyrkiet, måske vil ende endnu værre end det gjorde i år.«
