De såkaldte 'bederum' skal forbydes på Københavns Universitet.
Det mener en af universitets ansatte – nemlig Jakob V. Holtermann, lektor i retsfilosofi. Han råber nu sin egen ledelse op, efter B.T. torsdag kunne afdække, at der foregår kønsopdeling af et »bederum« på universitetet.
Holtermann finder det nemlig 'temmelig problematisk,' at den muslimske studenterforening MSA City Campus tirsdag delte en Instagram-video fra Københavns Universitet, hvori der står:
»Mange har spurgt om, hvor bedelokalet er. Du finder det på anden sal tæt på Paragraffen. VIGTIG REGEL! Når der står 'optaget' er der kun søstre derinde. Hvis den er halvt optaget og halvt ledig, er der brødre derinde.«
Islamforskeren Thomas Hoffmann har vurderet, at der i videoen, som du kan se herover, er tale om en slags »intern kode for et kønsopdelt bederum, så det enten benyttes af muslimske 'søstre' eller 'brødre'.«
MSA City Campus vil ikke stille op til interview om deres »vigtige regel.« De afviser i en skriftlig kommentar til B.T., at der skulle være tale om en kønsopdeling.
Men for Jakob V. Holtermann er spørgsmålet om kønsopdeling egentlig for så vidt underordnet. Ifølge lektoren bør 'bederummene' nemlig slet ikke være der i det hele taget.
»Universitetet er videnskabens katedral og bør være religionsneutral og ikke stille faciliteter til rådighed for gudsdyrkelse. Det har vi bedehuse til. Så diskussionen er i virkeligheden, om universitetet som institution skal have pligt til at facilitere religionsdyrkelse, og det kan jeg slet ikke se indgå i universitetets opgaveportefølje,« lyder det fra Jakob V. Holtermann.
Egentlig hedder bederummene jo faktisk bare 'stillerum'. Hvad er der i vejen med, at der er et rum, hvor de studerende kan være i fred og ro og koble af?
»Et universitet er fuld af steder, hvor studerende kan trække sig tilbage. Afsides kroge i bibliotekerne, læsesale, hvor man kan sidde og fordybe sig og være i fred. Så hvis det bare er det at kunne være lidt i fred, så er der rigelige muligheder. Men det handler om bederum og om at facilitere gudsdyrkelse.«
Udover at arbejde som lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet sidder Jakob V. Holtermann også i Det Juridiske Fakultets 'Akademiske Råd.'
Rådet er Fakultetets øverste kollegiale organ og har til opgave at rådgive fakultetets dekan. Her har Jakob Holtermann i sinde at bringe spørgsmålet om bederum op.
»Jeg vil tage emnet op til principiel drøftelse. Det vil jeg gerne have en diskussion af.«
Tilbage i 2001 var Panum Instituttet det første danske universitet, der etablerede et 'bederum'. Siden da har en række højere læreanstalter fulgt trop.
Holtermann, hvad med de muslimer, der med et forbud mod bederum vil føle, at der ikke er plads til dem på universitetet, fordi de er forvist til at bede under en støvet trappe eller lignende?
»I Tyrkiet har de den samme diskussion, men hvor muslimer er utilfredse med, at busser, der kører fra den ene ende af landet til den anden, ikke laver bedestop undervejs. Men ingen ville jo sige, at der ikke er plads til muslimer i det tyrkiske samfund,« siger lektoren i retsfilosofi og tilføjer:
»Det viser, at uanset hvor vi trækker grænsen, så får vi konflikten mellem det sekulære samfund og religionen. Vi kan lige så godt tage denne principielle konflikt nu og her på universiteterne. Faktisk synes jeg, det er det oplagte sted at trække grænsen.«
Udover principielt at være modstander af hensyn til religioner på universitetet, så er Jakob Holtermann også bekymret over 'bederummene' af en anden grund.
»Vi har eksempler på, at der ligger propagandamateriale fra Hizb ut-Tahrir i bederummet. Det er en organisation, der prøver tungt at hverve medlemmer og i øvrigt modarbejder det liberale sekulære demokrati. Hele den risiko der er for, at de her bederum bliver hvervecentraler for trossamfund, det kan jeg ikke se, hvorfor vi skal tilbyde.«
Præsenteret for Jakob V. Holtermanns rationale, skriver Københavns Universitets rektor, Henrik C. Wegener, i en kommentar til B.T., at »Jakob er, som alle andre i øvrigt, velkommen til at have sin holdning. Det er ikke en overvejelse at afskaffe stillerummene på Københavns Universitet,« fastslår rektoren og tilføjer:
»Jeg har tidligere sagt, at KU ikke kan have kønsopdelte eller formelle religiøse bederum, som kun er forbeholdt eller indrettet efter én religion. Derfor er vi omhyggelige med at sige, at de her rum er for alle, og det betyder, at vi ikke på nogen måde kan have kønsopdeling, for så er rummene ikke for alle. Dette gælder fortsat, og vi fastholder den løbende dialog med studenterforeninger, da stillerummene er til for mange forskellige studerende.«