»Fuldstændig uforståeligt og uansvarligt.«

Førende læger forsøger nu at råbe politikerne på Christiansborg op, fordi næsten 100.000 drenge ikke kan få en gratis HPV-vaccince og dermed risikerer at udvikle kræft og kønsvorter.

Det handler om de drenge, som er født i 2003, 2004 og 2005. De skal selv betale flere tusinde kroner for en vaccination, mens de resterende drenge under 18 år samt alle pigerne kan få den gratis.

»Det giver slet, slet ingen mening. Det er komplet uforsvarligt at efterlade de drenge, der nu er 15, 16 og 17 år, med øget risiko for at udvikle kræft og kønsvorter, fordi de selv skal betale for vaccinen. Det er et brud med ligestillingen i sundhedsvæsenet,« siger Jan Blaakær, professor og overlæge på Odense Universitetshospital.

Flere piger i hovedstadsområdet siger nej til hpv-vaccine - - - - -ARKIV- - RB PLUS Flest klager over hpv-vaccine i Danmark - - - - - RB PLUS Danmark skifter omstridt kræftvaccine ud. ARKIVFOTO.Se Ritzau 25/9 2015 09.06.- - Danmark skifter omstridt kræftvaccine ud. HPV-vaccinen Gardasil bliver udskiftet med en billigere vaccine. Overlæge frygter, at det vil nulstille forskningen, men Sundhedsstyrelsen afviser bekymringer. // RB PLUS Hjælp på vej til HPV-vaccinerede piger.
Flere piger i hovedstadsområdet siger nej til hpv-vaccine - - - - -ARKIV- - RB PLUS Flest klager over hpv-vaccine i Danmark - - - - - RB PLUS Danmark skifter omstridt kræftvaccine ud. ARKIVFOTO.Se Ritzau 25/9 2015 09.06.- - Danmark skifter omstridt kræftvaccine ud. HPV-vaccinen Gardasil bliver udskiftet med en billigere vaccine. Overlæge frygter, at det vil nulstille forskningen, men Sundhedsstyrelsen afviser bekymringer. // RB PLUS Hjælp på vej til HPV-vaccinerede piger. Foto: JOE RAEDLE
Vis mere

HPV er den hyppigste seksuelt overførte virus i Danmark, og den kan potentielt udvikle sig til kræftsygdomme.

Hvert år får ca. 575 kvinder kræft som følge af HPV – primært livmorhalskræft og analkræft – mens ca. 230 mænd hvert år får peniskræft, analkræft og mundsvælgkræft som følge af HPV.

Derfor har alle piger, som er født efter 1984, fået et tilbud om gratis vaccination. Og fra september sidste år fik drengene under 18 år samme garanti. Men årgangene 2003, 2004 og 2005 er altså ikke omfattet.

»HPV er enormt smitsom, og man kan ikke beskytte sig mod det, med mindre man bliver vaccineret eller ikke har sex,« siger Danny Svane, praktiserende speciallæge og ph.d. i gynækologi.

Han ryster på hovedet over, at de drenge, der er 15-17 år i dag, ikke er omfattet.

»Potentielt set kan vi komme til at opleve en stigning af kønsvorter og kræft hos lige netop denne gruppe drenge i fremtiden.«

Hvis man er over 15 år, skal man vaccineres tre gange for at være beskyttet mod HPV, og hver vaccine koster 1.200 kr.

»Det kommer til at betyde yderligere en skævvridning i samfundet, hvor de velhavende er bedre stillet, fordi de har råd til at købe vacciner til deres drengebørn,« siger Danny Svane.

Hvis man ikke tilbyder en gratis vaccine til alle unge, bliver det sværere at bekæmpe HPV-virussen, som lige nu findes i kroppen hos 4 ud af 10 unge under 30 år.

»Virussen bliver overført ved seksuel berøring, så hvis tre årgange ikke er vaccineret, så er flokimmunitet sværere at opnå,« siger Jan Blaakær.

Det var den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti, som indførte en gratis HPV-vaccine til alle drenge, som er født efter 1. juli 2007.

På den seneste finanslov fik det nuværende flertal dog udvidet ordningen, så drenge født i andet halvår af 2007 og 2006 også er omfattet.

Men tilbage står næsten 100.000 15-17 årige drenge som sorteper i politikernes vaccinationsprogram.

»Jeg kan godt forstå, at nogen gerne så, at alle drenge kunne få en gratis vaccine. Men vi har haft et stort oprydnignsarbejde fra den tidligere regering og har skullet prioritere pengene hårdt for at lappe hullerne i sundhedsvæsenet,« siger Rasmus Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.

Så når næsten 100.000 drenge ikke kan få en gratis HPV-vaccine, så handler det om penge?

»Det havde været dejligt, hvis vi kunne styrke alle dele af sundhedssektoren på én gang. Men ja, vi bliver nødt til at priroitere.«

Ifølge Sundhedsministeriet vil det koste 132 mio. kr. at udvide den gratis vaccination til alle drenge under 18 år.