Dansk Folkepartis Kristoffer Hjort Storm gik oprindeligt med til en konstituering med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.

Men nu tilslutter han sig i stedet Venstre, Konservative og Nye Borgerlige.

- Du var ked af det i går. Hvordan har du det i dag?

»Det er jeg ikke længere. Det er jeg selvfølgelig stadig i forhold til at gå tilbage. Men jeg er glad for konstitueringen,« siger han.

Hans skifte fra rød til blå blok betyder også, at han nu i stedet står med en rådmandspost for Senior og Omsorg.

- Hvad betyder den her post for dig?

»Den betyder rigtig meget for mig. Det er vores mærkesag med både plejepersonale og ældre.«

Han er tilmed kommet ind i økonomiudvalget.

Ved at Kristoffer Hjort Storm skiftede til blå blok, betyder det også, at de med deres nu 12 mandater kan indløse denne tredje rådmandspost.

Men han vinker samtidig farvel til en viceborgmesterposten med socialdemokratiske Thomas Kastrup-Larsen som borgmester.

- Hvordan reagerede Socialdemokratiet på dit valg?

»De har ikke snakket til mig siden,« fortæller DF'eren og tilføjer:

»Nu bliver der fuldt fokus på udfordringer med rekruttering (af personale til ældreplejen red.). Det bliver den allervigtigste opgave for os.«