Der skal være 'fuldstændig epidemikontrol', før de ældste skoleelever kan vende tilbage til skolen igen, sagde statsminister Mette Frederiksen i morges, men den melding møder kritik fra Folketingets andre partier.

»Altså, man må spørge statsministeren, hvad 'fuldstændig kontrol' betyder. Betyder det, at smitten skal være fuldstændigt væk?« spørger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Han mener, at dagens udmelding fra statsministeren er urimelig, og at regeringen ikke undersøger mulighederne for åbninger af samfundet i mindre begrænset omfang.

»De eneste beregninger, som jeg har set, gik på en total åbning af både de videregående uddannelser, skoler og detailhandel på en gang. Jeg har ikke set, hvad der sker, hvis man kun åbner en lille smule op for folkeskolens ældre klasser,« siger Martin Geertsen og fortsætter:

Pupils at Allerslev Skole in Lejre, on the island of Sealand are welcomed by Prime Minister Mette Frederiksen Monday morning Feb. 8, 2021 after the Corona pandemic lockdown in Denmark. Students from 0th. to 4th. class are back on schools throughout Denmark. Prime Minister Mette Frederiksen said Monday "Its uncertain when the older students can come to school ".. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Pupils at Allerslev Skole in Lejre, on the island of Sealand are welcomed by Prime Minister Mette Frederiksen Monday morning Feb. 8, 2021 after the Corona pandemic lockdown in Denmark. Students from 0th. to 4th. class are back on schools throughout Denmark. Prime Minister Mette Frederiksen said Monday "Its uncertain when the older students can come to school ".. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Der er for meget 'alt eller intet' over regeringens udmeldinger. Vi bør se på og få beregninger for små tiltag. Kunne de ældre elever for eksempel komme i skole hver anden dag? Eller kunne vi sikre sociale bobler i de ældre klasser, som man også gør med de yngste elever?« spørger Martin Geertsen.

Mandag morgen startede 0.-4. klasserne i skolen igen. Netop de små klassers tilbagevenden til skolen var regeringens højeste prioritet. Det var blandt andet på anbefaling af den faglige referencegruppes rapport, som regeringen har bestilt.

De næste genåbninger, som regeringen indtil videre prioriterer højest, er de ældste klassers tilbagevenden, dele af detailhandlen, åbning af udendørs kultur- og idrætsfaciliteter, samt at retten til forsamling øges fra fem til ti personer.

»Men jeg hører slet ikke nogen forslag fra regeringen til måder, det kan lade sig gøre på. Man siger bare entydigt, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg er bekymret for børnenes trivsel. Vi har levet 11 måneder snart på den her måde. Jeg mener, at vi skal finde ud af at lære at leve med det her,« siger Martin Geertsen.

Venstres Martin Geertsen mener, at regeringen i for høj grad fejer alle forslag om gradvis genåbning af banen, som ellers kunne have stor betydning for detailhandel, skoleelever og andre, væk.
Venstres Martin Geertsen mener, at regeringen i for høj grad fejer alle forslag om gradvis genåbning af banen, som ellers kunne have stor betydning for detailhandel, skoleelever og andre, væk. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Hos Dansk Folkeparti forstår man ikke udmeldingen fra statsministeren i morges, men er alligevel frustreret over den.

»Det er kun et gæt, men jeg vil tro, at 'fuldstændig kontrol' betyder, at vi kan have et åbent samfund, uden samfundet bliver belastet over evne,« gætter Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, og fortsætter:

»Men hvis jeg gik i 1.g eller i en af folkeskolens afgangsklasser, så var jeg da blevet ulykkelig. Man må vel forstå det sådan, at man ikke skal regne med at komme mere i skole i år,« siger hun.

»Jeg oplever, at folk bliver mere og mere vrede. Jeg tror, at den tillid, som folk har, forsvinder,« forklarer hun og udtaler, at hun – ligesom hos Venstre – savner opfindsomhed hos regeringen.

Mette Frederiksen sagde mandag morgen, at der skal være 'fuldstændig epidemikontrol', før de ældste elever kan komme i skole ligesom de små. Det står endnu ikke klart, hvad det helt konkret betyder.
Mette Frederiksen sagde mandag morgen, at der skal være 'fuldstændig epidemikontrol', før de ældste elever kan komme i skole ligesom de små. Det står endnu ikke klart, hvad det helt konkret betyder. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»På mange danske øer er der næsten ingen smittede. Kunne man ikke se på, om børnene kunne komme i skole der i det mindste? Senere kunne man jo udvide det regionalt, hvis det kan lade sig gøre,« siger hun.

Det står heller ikke helt klart hos Radikale Venstre, hvad begrebet 'fuldstændig epidemikontrol' præcist dækker.

»Jeg ved ikke, hvad statsministeren mener,« siger Stinus Lundgren, der er sundhedsordfører for De Radikale, og fortsætter:

»Der er enighed partierne imellem om at gå frem efter den faglige referencegruppes anbefalinger. Nu er de yngste kommet tilbage i skolen igen, og så skal vi lige se det an nogle uger,« siger Stinus Lindgren og fortsætter:

»Jeg synes dog, at det er en rigtig god idé at spørge til konkrete mindre ting. For eksempel, om man kunne åbne op for udendørs undervisning. Selv har jeg spurgt til efterskolerne, men desværre ikke fået svar endnu.

B.T. har bedt om en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen, som kunne kaste lys over hvad hun mener med »fuldstændig epidemikontrol«. Hun skriver til B.T., at der ikke er tale om en ny melding fra regeringens side.

»Der er intet nyt i forhold til, hvad vi tidligere har sagt. På grund af den britiske mutation er vi nødt til at gå forsigtigt frem i forhold til at udfase restriktionerne. I dag er 0.-4. klasse startet igen, men de øvrige restriktioner fortsætter foreløbig til 28. februar,« skriver statsministeren og fortsætter:

»Og frem mod da vil vi løbende vurdere, hvornår det igen er forsvarligt at udfase yderligere restriktioner. Det forudsætter blandt andet, at flere er vaccinerede, og at færre er indlagte, så vi bedre kan stå imod en stigende smitte. Altså at have kontrol over epidemien,« skriver Mette Frederiksen.

Liselott Blixt (DF) foreslår, at man ser på at åbne op på mange danske øer, der har ganske få smittede.
Liselott Blixt (DF) foreslår, at man ser på at åbne op på mange danske øer, der har ganske få smittede. Foto: Emil Helms
Vis mere