Blot to dage efter Kristian Jensen utrolig berørt trak sig som næstformand hos Venstre, var han mandag tilbage i centrum med et interview på tv.

Denne gang var det med fokus på at få lukket snakken af omkring ham selv, og det er logisk før det, der kan blive nogle vigtige dage i Venstre.

Sådan lyder det i hvert fald Jarl Cordua, der er politisk kommentator.

»Jeg synes ikke, at det er så mærkeligt, at han går frem nu. Det var et passende tidspunkt,« forklarer han til B.T.

Interviewet med Kristian Jensen i TV 2-programmet Go’ aften Live blev ikke banebrydende med en masse hemmeligheder, der blev bragt på bordet.

I stedet var det en afgående næstformand, som lagde vægt på, at der nu skal falde ro på. 'Sidste interview i et stykke tid' forklarede han.

»Han ved godt, at der skal være et sceneskifte lige om lidt. Det skal være afslutningen på det, der foregik i weekenden,« siger Jarl Cordua.

»Det ville også være patetisk, hvis han blev ved med at cykle rundt i, hvad der skete fredag og lørdag,« forklarer han.

Og det er måske et helt oplagt tidspunkt at komme interviewet nu. Den politiske kommentator fortæller til B.T., at der kan være noget stort i vente de kommende dage.

Der vil kandidaterne til de tomme stole som formand og næstformand i Venstre nemlig komme frem i offentligheden.

»Det tror jeg helt bestemt, at de vil. Det vil overraske mig meget, hvis ikke det sker i denne uge.«

»Måske kan det ske allerede tirsdag, efter Venstre har haft gruppemøde,« forklarer Jarl Cordua.

De seneste dage har været fyldt med en masse Venstre-folk, der har kommet med deres holdning til, hvem der skal være formand.

Men billedet har trods de mange holdninger været meget entydigt.

Jakob Ellemann-Jensen er blevet peget på som formand, mens Inger Støjberg er blevet peget på som næstformand.

Karsten Lauritzen var den seneste mandag aften, som sagde, at de to partimedlemmer er det bedste bud til de to førende poster i partiet.