Hele fire borgerlige partier har prøvet at få opstillet den kontroversielle sognepræst Marie Høgh.
Men skulle det være, var hun ikke i tvivl. Og i dag meddeler hun sit kandidatur internt i partiet: Hun stiller op til næste folketingsvalg for de Konservative.
»Selv om jeg altid i hjertet har været konservativ, har jeg nydt at være en 'fri ånd' i debatten. Men jeg har gennem længere tid barslet med tanken om at engagere mig i politik, der ligesom et præstearbejde er et kald,« siger hun.
»Det handler om, hvad vi har fået overleveret af tidligere generationer, og hvad vi giver videre. Det handler ikke kun om lukkede grænser og Dannebrog. Konservativ politik handler om alle samfundsområder, plus at vi gerne vil hjælpe samfundets svage,« siger Marie Høgh.
Hun er sognepræst i Lynge-Uggeløse Sogne på Nordsjælland og har de seneste år markeret sig i værdidebatten som blogger på B.T. og klummeskribent på Kristeligt Dagblad. Desuden medvirker hun fast i Søndagsfrokosten på P1 og News & Co. på TV 2.
Privat er hun gift og har to papbørn, men politik er ikke det eneste, hun barsler med, for der er også et fælles barn på vej med termin i maj.
Du ville måske have nemmere ved at blive valgt, hvis du stillede op for Venstre?
»Venstre er ikke lige så stærke værdipolitisk som Konservative. Men jeg er heller ikke karrieremenneske på den måde. Min samvittighed er vigtigst.«
Er det svært at være borgerlig præst i Danmark - har du oplevet problemer pga. dine politiske holdninger?
»Det er helt sikkert nemmere at være venstreorienteret præst i Danmark. Biskoppen i København ser ikke med milde øjne på mig. Han synes, jeg er en frygtelig sort præst.«
»Folkekirken er blevet rød, og det er venstreorienterede præster, der sidder på de centrale poster. Selvfølgelig er der også borgerlige præster, men mange af dem går stille med dørene.«
»Jeg ville ønske, mange flere borgerlige præster ville melde sig på barrikaderne og i den offentlige debat.«
»Det er egentlig underligt. For jeg synes, der er en konservativ tidsånd, der er kritik af indvandring og af islam, men det har folkekirken slet ikke opdaget. De mener stadig, at vi skal være åbne for indvandring, og at kristendom og islam kan være lige godt.«
»Jeg kender mange, der har forladt folkekirken af den grund. Folk kommer jo i kirke for at få forkyndt kristendommen - ikke for at få et politisk budskab, som de kunne læse i Det Radikale Venstres partiprogram.«
Hvad kan du bidrage med i politik?
»Jeg vil bidrage til værdidebatten, forståelsen af vores kulturarv og historie, alt det der danner os som folk. Og der skal mere magt tilbage til borgerne og familierne.«
Sidste sommer lagde hun sig ud med Tidehverv, en kristen bevægelse, der de seneste 30 år har været stærkt præget af Søren Krarup, som redigerede bladet Tidehverv i mere end 30 år, og nu redigeres det af hans datter Agnete Raahauge.
»Tidehverv plejede at være et sted, hvor der var højt til loftet, man skændtes så det bragede om teologiske emner, drak øl og smed hinanden i fjorden. Men de senere år er bevægelsen blevet mere småborgerlig og moralsk.«
»De blev sure på mig, fordi jeg gerne ville vie homoseksuelle. De ser ægteskabet som indstiftet af Gud for mand og kvinde i Edens have, og det er jo det rene vås. Der står ikke noget i Biblen om, at det ikke kan være noget andet.«
»Til forskel fra islam er kristendommen i stand til at bevæge sig og være i den tid, den er i, uden at forandre sin kerne. Islam er stivnet i doktriner, og vi skal passe på, det ikke sker for kristendommen.«
Er kristendommen i en værdikamp med islam?
»Kristendommen skal ikke bruges som et våben mod islam, men som åndelig opbygning af os selv. Konservative har også lagt for lidt vægt på kristendommen i mange år, og det er synd og skam. Muslimerne er stærkere i deres tro, og det har vi svært ved at tackle,« lyder det fra sognepræsten, der vil i Folketinget.
