Dansk Folkeparti og Go'on - der har 200 tankstationer - laver et kæmpe stunt på tirsdag, hvor det er valgdag. 

I tre timer vil det i hele landet være muligt at købe benzin og diesel til nedsatte priser hos tankstationer tilhørende Go'on.

Helt præcist er det fra klokken 07 til 10 på valgdagen, at benzin og diesel bliver sænket i pris. 

Ifølge Dansk Folkeparti vil prisen for en liter benzin blive sænket med mere end 3 kroner hos Go'on, mens prisen for en liter diesel sænkes med mere end 2 kroner. 

Det svarer til, at afgifterne bliver nedsat til det minimum, EU tillader.

Netop de kraftigt stigende priser på benzin og diesel er blevet et stort debatemne i valgkampen.

B.T. har den seneste tid talt med Heidi Altenburg, Helle Christensen, Jørgen Ejsenhardt, Claus Petersen, Georg Jensen, Cecilie Birch, Flemming Rønsdorf og Morten Mortensen, der alle er frustrerede over, at priserne for brændstoffer er banket i vejret på grund af konflikten mellem Iran og Israel/USA.

13. marts betalte DF for at få priserne på benzin og diesel sat ned på syv tankstationer. Da var prisen sat ned til 9,5 kroner per liter. 

Men nu gælder det altså samtlige tankstationer, der ejes af Go'on.

DF-formand Morten Messerschmidt fortæller, at stuntet gøres for at vise danskerne, hvad benzin og diesel vil koste, hvis partiet får deres forslag om at sænke afgifterne på benzin og diesel igennem.

»Jeg har ført valgkamp for at få priserne på benzin og diesel ned. Cirka halvdelen af den pris, danskerne betaler ved tanken, ryger direkte i statskassen,« siger han og tilføjer:

»Det er dybt urimeligt. Hvis man vil have lavet det om, skal man stemme på Dansk Folkeparti.«

Han slår fast, at Dansk Folkeparti og Go’on i fællesskab finansierer prisnedsættelsen.

Da salget på dagen ikke kendes på forhånd, er den samlede udgift for initiativet ukendt.

Hør hele panelets diskussion af valgkampens hidtil største bombe, og meget mere i tirsdagens afsnit af B.T. ValgkampB.T.dk, i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

I dag er dagen, hvor Dansk Folkeparti præsenterer deres nye store udlændingeudspil. Spørgsmålet er, om det kan få lige så stor flyvehøjde som da de i efteråret startede debatten om remigration? Det vender vi, inden Mette Frederiksen gør os opmærksomme på en meget vigtig og overset historie i valgkampen. Vi bliver ved Mette Frederiksen, der i dagens Genstart er klogere end landets økonomer, og så dykker vi ned i det tredje afsnit af Højskolen og de seneste - meget divergerende - meningsmålinger. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.