Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Velfærdsloven blev solgt som et »nyt kapitel i fortællingen om den danske velfærdsstat«, da Mette Frederiksen indtog Statsministeriet i 2019.
En lov, som skal sikre, at der pumpes flere milliarder i velfærden, når der bliver flere børn og ældre.
»Nu holder vi hånden under velfærden,« lød det i Mette Frederiksens vindertale på valgnatten efter at velfærdsloven sammen med Arne-pension havde været et af hendes helt store slagnumre i valgkampen.
Men i dag – over to og et halvt år efter valgkampen er overstået – ser det ud til, at Mette Frederiksens storstilede valgløfte aldrig kommer til at blive til noget.
S-regeringens flertal for velfærdsloven er nemlig dødt.
»Vi kommer ikke til at stemme for en velfærdslov. Det står vi fast på. Mette Frederiksen og regeringen skulle hellere se på, hvordan vi skaffer endnu flere hænder til virksomhederne, så vi kan skabe de indtægter, før vi lover dem væk til mere velfærd,« siger Radikale Venstres finansordfører, Andreas Steenberg.
Han ser Socialdemokratiets store valgløfte som et slag i luften.
»Egentlig er det symbolpolitik. For vi fordeler i forvejen midler til velfærd på finansloven hvert år. Og generelt er vi bare imod at forpligte os på at bruge penge i en fremtid, vi ikke kan spå om,« siger han.
Når Radikale Venstre er ude af ligningen, er Dansk Folkeparti det mest oplagte sted at kigge efter et flertal for S-regeringen.
Men heller ikke her skal regeringen regne med en hjælpende hånd.
»Vi vil meget gerne sætte flere penge af til velfærd. Men det skal bare ikke ske med en 'lov', som Socialdemokratiet har fundet på. Det ser jeg ikke, vi kan stemme for,« siger DF-formand Morten Messerschmidt.
Vil du så afvise at stemme for velfærdsloven?
»Hvis det er en slags udgiftslov, som regeringen har lagt frem, så er svaret ja. Vi bør fokusere forbedringerne til særligt vigtige områder som ældre- og sundhedsområdet. Det vil vi gerne være med til.«
Regeringen fremsatte lovforslaget til velfærdsloven i slutningen af oktober. Her fik det mildest talt ikke nogen drømmestart. Faktisk kom det så galt fra land, at regeringen, noget usædvanligt, valgte at afholde et pressemøde med tre ministre med det ene formål at få flere partier til at bakke op om forslaget.
Siden blev lovslaget sendt til behandling i et udvalg, hvor det har samlet støv i over tre måneder.
Mette Frederiksen opfandt i valgkampen 'velfærdsloven' som et socialdemokratisk trumfkort over for Lars Løkke Rasmussen, der i valgkampen i 2019 foreslog et såkaldt velfærdsløfte.
Velfærdsloven skal ifølge Socialdemokraterne forpligte fremtidige regeringer til ikke at spare på velfærden.
»Vi har brug for dybere forandringer. Vi vil foreslå en velfærdslov, der skal sikre, at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre,« sagde Mette Frederiksen i åbningstalen i oktober.
B.T. har bedt finansminister Nicolai Wammen om et interview om, at partiets centrale velfærdsløfte til danskere ikke ser ud til at blive til noget.
Men Finansministeriet henviser i stedet til social- og ældreminister Astrid Krag.
»Jeg kan jo bare konstatere, at der før valget var et flertal af partierne, som sagde til danskerne, at når vi bliver flere ældre og flere børn, så skal pengene følge med, men som ikke vil garantere det,« lyder det fra Astrid Krag.
Hvordan er jeres forslag egentlig en garanti til vælgerne, når det står i lovforslaget, at man godt kan lade være med at afsætte pengene, hvis der opstår 'særlige situationer'?
»Jamen, der ligger jo en grundlæggende forpligtelse i forslaget til at sikre, at pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre. Der er så en undtagelse, der kan komme i spil i særlige situationer.«
Men det er vel ingen garanti til vælgerne om, at der bliver sat flere penge af så?
»Jamen, velfærdsloven sikrer jo, at en regering fortsat skal sikre, at pengene skal følge med, så man holder en hånd under velfærden.«
Kan du ikke lige prøve at forklare mig, hvordan jeres forslag er en garanti?
»Med velfærdsloven sikrer vi, at en regering skal sørge for, at pengene skal følge med. Og så er det klart, der er en undtagelsesbestemmelse, så vi sikrer den økonomiske ansvarlighed, hvis Danmark står i en uforudset situation.«
