Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt er gået ud i det helt store angreb på Moderaternes politiske leder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. 

I en annonce på Facebook skriver han, at det skal være slut med, at Lars Løkke Rasmussen hopper fra den ene skandale til den anden. 

'Lars Løkke har i årevis snoet sig frem som en ål for at beholde magten. Han har aldrig gjort det for danskernes skyld - han har gjort det for sin egen,' skriver Messerschmidt og tilføjer:

'Undervejs har han bidraget med den ene skandale efter den anden. Det skal have en ende nu.'

Her ses udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter Moderaternes gruppemøde tirsdag.
Her ses udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter Moderaternes gruppemøde tirsdag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Her efter lover Dansk Folkeparti danskerne, at en stemme på Dansk Folkeparti aldrig vil kunne bruges på at pege på Lars Løkke som minister for 'noget som helst'.

Annoncen kommer i kølvandet på, at Moderaterne har været ude i en stor krise, fordi flere politikere har besluttet, at det skal meldes til Arbejdstilsynet, at der er et meget dårligt arbejdsmiljø i partiet.

Senest viser en meningsmåling, at Moderaterne halveres i forhold til valgresultatet. 

B.T. har bedt Monika Rubin, der er politisk ordfører hos Moderaterne om at forholde sig til meldingen fra Morten Messerschmidt. 

Her ses Monika Rubin, der er politisk ordfører hos Moderaterne. 
Her ses Monika Rubin, der er politisk ordfører hos Moderaterne.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg må indrømme, at jeg næsten bliver en smule smigret over al den opmærksomhed, vi moderater får fra DF på det sidste. Og særligt vores politiske leder nærer de en helt særlig kærlighed for,« siger hun.

Monika Rubin tilføjer: 

»Det virker dog temmeligt underligt, at DF hellere vil alliere sig med den yderste venstrefløj for at holde midten væk. Men de skal da have held og 'L'økke' med det projekt.«

Morten Messerschmidt sender en temmelig kæk kommentar tilbage til Monika Rubin. 

»Jeg kan bare sige, at hvis de nuværende meldinger får Rubin til at føle sig smigret, er der gode chancer for, at hun når at blive smaskforelsket, inden jeg er færdig med Lars Løkke,« siger han.

Monika Rubin griner af den melding fra Messerschmidt om, at hun når at blive »smaskforelsket«, inden han er færdig med Lars Løkke.

»Haha,« skriver hun på sms.

Morten Messerschmidt, hvis det efter næste valg kræver Moderaternes støtte for at lave en blå regering, vil du så hellere se Mette Frederiksen (S) fortsætte ved magten end lade Lars Løkke blive minister i en borgerlig regering?  

»Det scenarie betyder jo, at der ikke er noget blåt flertal. Så må vi se på, hvordan Folketinget så kan sammensætte en regering. Men jeg betragter ikke Lars Løkke Rasmussen som blå. Jeg betragter ham som fuldstændig farveløs,« siger han og fortsætter: 

»For Lars Løkke Rasmussen er der kun Lars Løkke Rasmussen.«

I et opsigtsvækkende interview i B.T.s podcast 'Q&Co', fortalte folketingsmedlemmet Jeppe Sø ret  så følelsesbetonet, at han stopper i Moderaterne. Hør det i Apple Podcast, Spotify eller ved at trykke 'lyt' herunder: