Da de ti partiledere den 16. april om aftenen skulle beslutte, hvad der skulle genåbnes i Danmark, blev en advarsel, de havde modtaget fra Kåre Mølbak få timer forinden, udslagsgivende.
Den øverste direktør i Statens Serum Institut anbefalede kraftigt i et notat, at politikerne holdt igen med genåbningen, bl.a. fordi 'der kan være sket betydelige ændringer i befolkningens adfærd over påsken'.
Derfor endte den første genåbning med at blive langt mindre, end flere partiledere havde sat næsen op efter.
Men i dag afspejler smittetallene slet ikke den advarsel, som Kåre Mølbak sendte til partilederne, lyder vurderingen fra flere eksperter.
»Vi kan se, at adfærden i påsken ikke har været nogen smittebombe. Tværtimod ser smittetallene meget positive ud i forhold til, hvad vi kunne frygte,« siger Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut.
Der går normalt to uger fra smitten til, at symptomerne er bliver så tydelige, at man eventuelt skal indlægges.
Det betyder, at hvis danskerne var begyndt at slække på anbefalingerne og smitte hinanden i påsken, ville det vise sig i tallene i sidste uge og starten af denne uge.
Men antallet af indlagte er siden påsken faldet støt, og blot 55 ligger i dag i respirator - det laveste antal i over en måned.
'Danskerne opførte sig fornuftigt'
Mandag steg antallet af indlagte dog en smule - fra 285 til 310. Men tallet for nye indlæggelser var til gengæld på det laveste i halvanden måned.
»Det er intet, som tyder på, at smitten blev spredt hen over påsken. Det ligner derimod, at danskerne opførte sig fornuftigt i påskedagene,« siger Christian Wejse, afdelingslæge på Skejby Sygehus og lektor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.
Han påpeger, at det er for tidligt at afgøre, hvad åbningen af daginstitutioner og de små klassetrin har betydet for smitten.
Selv om Kåre Mølbaks bekymring viste sig ikke at holde vand, var advarslen til partilederne ikke nødvendigvis forkert, mener hans forgænger, Nils Strandberg Pedersen.
»Det er ikke dumt at anlægge et forsigtighedsprincip, som Kåre Mølbak gjorde. Beregningerne for coronasmittens udvikling er meget, meget usikre, og vi har set alt for mange samlet i det gode vejr den seneste uge,« siger han.
»Det viser bare, at det er meget svært at forudse, hvordan danskernes adfærd pludselig kan ændre sig.«
Det er Christian Wejse enig i.
»Det er meget fornuftigt at være påpasselig. Der er en begrundet frygt for at starte en ny smittebølge ved at åbne samfundet for hurtigt. Det er ikke bare en fantasi, men en reel risiko,« siger han.
Kåre Mølbaks bekymring byggede bl.a. på målinger fra Epinion og Aarhus Universitet, som viste, at danskerne var begyndt at slække for håndhygiejne og afstand til andre i påsken.
I Jyllands-Posten er målingerne sidenhen blevet kritiseret for at være alt for usikre at basere faglige anbefalinger på.
»Hvis det er vores beslutningsgrundlag, så er vi ikke godt stillet,« sagde Kasper Møller Hansen, professor og forsker i vælgeradfærd på Københavns Universitet, til avisen.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Kåre Mølbak, men han er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelse.
