Lyt til artiklen

Mandag udsendte Justitsministeriet en notits med adskillige siders juridiske argumenter for, hvorfor statsminister Mette Frederiksen ikke gav en ordre, men en opfordring til at aflive alle danske mink, og hvorfor fødevareminister Mogens Jensens unoder ikke kan hænges op på statsministeren.

I hvert fald juridisk.

Dokumentet refererer til forklaringer på, hvad der er noget, som ministre står og siger på fjernsyn, og hvad der egentlig gælder sådan rent retsligt.

Dokumentet refererer også til diverse love om ministeriers beskaffenhed, ministres ansvar og en gammel rigsretssag om justitsminister Alberti fra 1910. Fire år inden Første Verdenskrig tog sin begyndelse.

Alt det vender vi tilbage til.

Vi starter i stedet 4. november 2020 i Jordrup nær Kolding, hvor minkavler Peter Hindbo fik det, som han i hvert fald opfattede som en ordre på direkte fjernsyn. Serveret med en klaphammer af Mette Frederiksen.

Alle hans mink skulle aflives, forstod han. Også avlsdyrene. Faktisk skulle der ikke være en eneste mink tilbage i Danmark.

»Selvfølgelig forstod jeg det som en ordre. Det er helt klart,« siger Peter Hindbo, som torsdag i øvrigt fik besøg af statsministeren på sin minkfarm, der nu ikke huser en eneste levende mink.

Statsminister Mette Frederiksen er torsdag på besøg i Jylland, hvor hun blandt andet besøger minkavlere. Her er hun dog i selskab med et andet landbrugsdyr, der kan prise sig lykkelig for ikke at udgøre en sundhedsrisiko.
Statsminister Mette Frederiksen er torsdag på besøg i Jylland, hvor hun blandt andet besøger minkavlere. Her er hun dog i selskab med et andet landbrugsdyr, der kan prise sig lykkelig for ikke at udgøre en sundhedsrisiko. Foto: Claus Bjørn Larsen
Vis mere

»Det er jo landets statsminister, der står og siger sådan. Jeg tænker da ikke, at der er noget som helst juridisk, der ikke stemmer. Jeg går ud fra, at den del af det er i orden,« siger Peter Hindbo, nogle timer inden Mette Frederiksens ministerbil efter planen ruller ind på hans ejendom.

Faktisk er Peter Hindbo den 4. november så forvisset om, at hans dyr skal aflives - om han så piver, trygler eller græder - at han straks går i gang med det triste arbejde.

»Jeg går hurtigt i gang. Vi står jo til at få en bonus, hvis vi arbejder hurtigt. I mit tilfælde betyder det cirka 750.000 kroner,« forklarer han.

Fire dage senere går det så op for statsminister Mette Frederiksen, at hun har krævet alle mink aflivet uden nogen lovhjemmel. Regeringen kan nemlig ikke kræve raske mink uden for smittezonerne slået ned.

Peter Hindbo, minkavler i Jordrup ved Kolding, var ikke i tvivl om, at statsministeren gav en ordre på pressemødet 4. november.
Peter Hindbo, minkavler i Jordrup ved Kolding, var ikke i tvivl om, at statsministeren gav en ordre på pressemødet 4. november. Foto: Palle Peter Skov
Vis mere

Partierne i blå blok angriber statsministeren for at udstede en ulovlig grundlovsstridig ordre, men her kommer Justitsministeriet så statsministeren til undsætning.

»Udtalelser på pressemøder har ikke et retligt indhold over for borgerne, ligesom der heller ikke knytter sig retsvirkninger for borgerne til fremsættelsen heraf. Sådanne udtalelser er således efter deres karakter ikke omfattet af legalitetsprincippets krav om hjemmel,« skriver Justitsministeriet.

Således har Mette Frederiksen - ifølge Justitsministeriet - ikke selv brudt loven. Hverken på pressemøder eller i direkte interviews, selvom hun flere gange kræver alle mink aflivet.

For eksempel torsdag 12. november, da statsministeren i TV 2's Go Aften Danmark siger direkte til minkavler Finn Nielsen, at han ikke må beholde nogen af sine dyr.

Pressemøde 4. november, hvor statsministeren gav den famøse ordre.
Pressemøde 4. november, hvor statsministeren gav den famøse ordre. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson
Vis mere

Henrik Rothe, projektleder i tænketanken Justitia og tidligere generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund, udelukker slet ikke, at Justitsministeriet har gravet noget op, som frikender Mette Frederiksen.

»Udtalelser på et pressemøde har ikke umiddelbart karakter af et retsligt bindende skriftligt påbud. Men spørgsmålet er, om man kan se så isoleret på det. Fødevaremyndighederne og Politiet følger jo op på det påbud. Desuden tror jeg heller ikke, at der er en eneste minkavler i hele Danmark, som ikke oplever det, der bliver sagt som en ordre,« siger Henrik Rothe og fortsætter:

»Selvom det bliver oplevet som en ordre, så er det ikke det samme, som at det er en ordre rent juridisk. Jeg har svært ved at sige entydigt, om det er en ulovlig ordre. Det er en ganske unik sag« siger han.

Hvad er det så, der er ulovligt i denne sag?

En brøkdel af de mange millioner aflivede mink. Det danske minkerhverv er nu reelt nedlagt.
En brøkdel af de mange millioner aflivede mink. Det danske minkerhverv er nu reelt nedlagt. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Det er den skriftlige instruks, som Fødevareministeriet sender ud til minkavlerne 6. november om, at alle danske mink skal aflives. Den opfatter jeg helt afgjort som et påbud. Det er ulovligt,« siger Henrik Rothe.

Netop det påbud kom fra Fødevareministeriet. Det var således Mogens Jensens ansvar. Ikke statsministerens. Det kan man i hvert fald se argumenter for i Justitsministeriets notits fra i mandags.

»Grundloven er baseret på et såkaldt ministerialsystem, der bl.a. indebærer,at hver enkelt minister er ansvarlig for sit eget ressortområde. Dette afspejles bl.a. i grundlovens § 14, der forudsætter, at ministre som forvaltningschefer har en selvstændig kompetence inden for deres forretningsområder, således at afgørelser ikke træffes af regeringen som kollegium, men af den enkelte fagminister,« skriver Justitsministeriet.

Det vil sige, at når nu det var Mogens Jensens ministerium, der sendte den skriftlige ordre ud, så er det også Mogens Jensen, der tager skraldet.

Så selvom Mette Frederiksen sidder med ved mødet i regeringens koordinationsudvalg, hvor beslutningen tages, selvom det er hende, der fører ordet på pressemødet, selvom hun intet gør for at stoppe aflivningen, og selvom hun gentager ordren flere dage senere i Go Aften Danmark, så er det altså Mogens Jensen, der har brudt loven?

»Ja,« siger Henrik Rothe.

»Det er helt afgjort sådan, at individuelle ministerier har vide beføjelser og står til ansvar for deres eget område. Det er dog muligt, at statsministeren så har forsømt sin tilsynspligt over for sine fagministre. Det ville være en vurdering, som ville kræve en rigsret at få afgjort. Så vidt kommer denne sag nok ikke,« siger Rothe.

Oppositionen har netop angrebet statsministeren for ikke at gribe ind. Hvorfor stoppede Mette Frederiksen dog ikke den ulovlige aflivning af mink, så snart hun opdagede, at der ikke var lovhjemmel? Og har statsministeren så ikke brudt loven ved at lade en ulovlighed fortsætte?

Her er det, at Justitsministeriet rejser 110 år tilbage i tiden og griber fat i en rigsretsag, hvor tidligere justitsminister Alberti var i centrum. For ikke-kyndige i historie kan det oplyses, at Alberti gik af i 1908, da han svindlede Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på cirka 15 millioner kroner. Det svarer til en lille milliard i dag.

Ved rigsretsagen i 1910 var det dog tidligere konseilpræsident - det antikke ord for statsminister - Jens Christian Christensen, der sad på anklagebænken. Alberti var allerede i færd med at afsone otte års tugthus.

Jens Christian Christensen havde nemlig modtaget - angiveligt - adskillige advarsler om, at Alberti berigede sig selv på en facon, som er skik og brug i en juntastyret bananrepublik. Alligevel havde konseilpræsidenten ikke handlet, og dermed blev han anklaget for ikke at leve op til sin tilsynspligt som regeringschef.

Men Christensen blev frikendt.

Og blandt andet derfor så slipper Danmarks statsminister anno 2020 også af krogen - i hvert fald ifølge Justitsministeriet.

»Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en fagminister ikke er retligt ansvarlig for at undersøge, om et initiativ på en anden ministers område, der behandles i f.eks. et ministermøde eller et møde i etregeringsudvalg, hvor førstnævnte minister også deltager, har den fornødne lovhjemmel, medmindre der er en helt særlig anledning til det,« skriver Justitsministeriet.

Henrik Rothe vil ikke helt afvise, at Mette Frederiksen kan slippe udenom at blive hængt op på ulovlige handlinger.

»Man har fat i nogle afgørelser, der er over 100 år gamle. Desuden synes jeg, den her sag er ganske enestående. Jeg kan ikke udelukke, at hun ikke kan gøres juridisk ansvarlig,« siger Rothe.

Når nu statsministeren udmeldinger på et pressemøde angiveligt ikke er en retslig ordre, betyder det så, at danskerne ikke behøver følge nogle af de anvisninger, som statsministeren og andre ministre har instrueret i siden landet lukkede 11. marts?

»Nej, det kan ikke sammenlignes. Så længe, der har været tale om covid-19, så har det hjemmel i epidemiloven,« siger Henrik Rothe.

Justitsministeriet er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelse.