Nye grov vold- og voldtægtsstatistikker får nu Det Konservative Folkeparti til at sende en regulær bredside afsted mod regeringen – nærmere bestemt justitsministeren. Det er der to grunde til.
Baggrunden er en ny opgørelse, der viser, at omkring en tredjedel af dem, der i 2023 blev dømt for voldtægt og grov vold, var personer fra ikkevestlige lande eller deres efterkommere.
Der er tale om tal, som Det Konservative Folkeparti tidligere på året har efterspurgt fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), og som B.T. har fået indsigt i.
»Det er ekstremt bekymrende. Det vidner jo om, at vi har en kæmpe udfordring med integrationen. Vi har lukket nogle mennesker ind, som vi jo faktisk ikke burde give husly, så at sige,« udtaler De Konservatives – relativt – nyudnævnte politiske ordfører, Frederik Bloch Münster.
Det fremgår af opgørelsen, at i voldtægtssager var 32,4 procent af de dømte ikkevestlige indvandrere eller deres efterkommere. Hvad angår grov vold, var andelen i 2023 af dømte med ikkevestlig baggrund på 29,6 procent.
Ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere udgør imidlertid kun 10,6 procent af den samlede danske befolkning.
Dét, der har fået Münster op i det røde felt, handler dog ikke først og fremmest om tallene. Men derimod om måden, de er blevet præsenteret på.
»Vi synes, det er komisk, at ministeren onsdag står på forsiden af Berlingske og fremlægger tallene som om, det er hans egne, og at det virkelig er et fokusområde for ham,« tordner De Konservative.

»Det er jo tal, vi har hevet ud af ham og hans ministerium, fordi vi synes, der mangler klarhed på området. Men så har han tilsyneladende øjnet en mulighed for at skabe et narrativ, og så har han løbet med sagen, selvom det er noget, vi som opposition har tvunget ham til at forholde sig til.«
Peter Hummelgaard mener dog slet ikke, kritikken har noget på sig.
»Tallene blev oversendt til Folketinget den 1. oktober, og det har stået De Konservative frit for at fortælle om tallene lige siden, og i øvrigt også efter Berlingske bragte artiklen i avisen den 10. oktober,« udtaler ministeren i en skriftlig kommentar til B.T.
Her skriver ministeren også, at han finder overrepræsentationen af ikkevestlige indvandrere i statistikken »dybt foruroligende.«
»Og jeg vil opfordre De Konservative til at fokusere på dette virkelige problem frem for noget Christiansborgfnidder,« skriver Hummelgaard.
Den opmærksomme læser vil huske, at der var to grunde til, at Det Konservative Folkeparti på baggrund af de nye kriminalitetsstatistikker kritiserer regeringen.
Den anden årsag handler om hvordan overrepræsentationen, der kommer til udtryk i den nye opgørelse, skal løses.
»Regeringen har sagt, at den vil gennemlyse konventionerne, så vi kan gøre mere for, at udlændinge, der begår kriminalitet, ikke længere skal være her. Og det har de endnu til gode at gøre, så vi kan nå et sted hen, hvor vi kan tage statsborgerskabet fra kriminelle,« siger Frederik Bloch Münster.

Regeringen har trods alt sagt, at de vil gennemføre en straffereform, der skal sætte hårdere ind overfor personfarlig kriminalitet – netop såsom grov vold og voldtægt. Det må da være sød musik i ørerne på en konservativ?
»Det er meget sød musik. Som en violin der spiller. Vi vil meget gerne være med til at hæve straffen,« lyder det fra De Konservative, der traditionelt set er kendt som et parti med fokus på en hård retspolitik.
En ekspert advarer dog torsdag i B.T. mod, at straffen for grov vold når et niveau op mod drab, fordi så kan der være nogen i de her miljøer, der tænker, at de lige så godt kan begå drab. Hvad vil I gøre ved det?
»Umiddelbart synes jeg, det virker som en vild logik at lægge ned over det her. Jeg vil sige, at straf virker. Og vi har tidligere foreslået, at livstidsdømte skal afsone længere, så jeg tror ikke, vi skal være nervøse for, at de to ting kommer for tæt på hinanden,« vurderer den politiske ordfører og tilføjer:
»Men straf for os kan jo også godt være, at et menneske ikke skal være i det her land mere.«
