Cirka en tredjedel af dem, der sidste år blev dømt for voldtægt og grov vold, var personer fra ikkevestlige lande eller deres efterkommere.
Det viser en ny opgørelse, som Det Konservative Folkeparti har efterspurgt fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), og som B.T. har fået indsigt i.
Til Berlingske udtaler ministeren, at det gør ham »helt ubeskriveligt vred, at personer, vi har inviteret ind i vores land, kvitterer ved at voldtage og begå grov vold, der ødelægger andre menneskers liv her i Danmark.«
For integrationsekspert Henrik Kokborg er overrepræsentationen af ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere i domme for grov vold og voldtægt imidlertid ingen overraskelse.
»Det er jo en overrepræsentation, der har været så lang tid tilbage, jeg kan huske. Så det er ingen overraskelse,« lyder det fra Kokborg, der er mangeårig integrationskonsulent for blandt andre myndigheder og kommuner.
Det fremgår af opgørelsen, at i voldtægtssager var 32,4 procent af de dømte ikkevestlige indvandrere eller deres efterkommere. Hvad angår grov vold, var andelen i 2023 af dømte med ikkevestlig baggrund på 29,6 procent.
Ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere udgør imidlertid kun 10,6 procent af den samlede danske befolkning.
Forklaringen på overrepræsentationen tilskrives ofte de såkaldte 'socioøkonomi.' Det vil sige en kombination økonomiske og sociale forhold.
Men dén forklaring køber Henrik Kokborg ikke.
»Selvfølgelig kan økonomiske og sociale forhold have en indflydelse. Men det er lige så meget kultur. Så man kan ikke bare skaffe alle et job og bedre uddannelse, så holder det her op. Det vil det ikke gøre i de her familier, for der spiller en kultur en stor rolle,« siger Henrik Kokborg.
Det er især personer fra de såkaldte MENAPT-lande, der tæller muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet, der står for overrepræsentationen
Ifølge Henrik Kokborg, der har arbejdet med integration i 20 år, så spiller spørgsmålet om parallelsamfund en rolle.
»Det er en parallelsamfundskultur, hvor vold er noget, som giver respekt. Mange af de kriminelle familier har et ry i samfundet, hvor mange frygter dem. Så mange børn er vokset op i et miljø, hvor vold er en måde, man får respekt, og hvor samfundet udenom ses som fordærvet.«
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har fortalt, at regeringen vil gennemføre en straffereform, der blandt andet skal sætte hårdere og mere konsekvent ind over for alvorlig, personfarlig kriminalitet som grov vold og voldtægt.
Og hårdere straffe er bestemt en god idé, mener Henrik Kokborg.
»Hårdere straffe virker altid til en vis grad. Hårde straffe gør eksempelvis det, at man får de mest voldelige væk fra gaden. Jeg har erfaret, at når man har sat folk ind i en periode, så kan der være ro i et miljø i lang tid. Derudover er jeg stor fortaler for, at offeret skal have en følelse af retfærdighed.«
Hårde straffe er ingenlunde et mirakelmiddel. Tværtimod bør politikerne være meget opmærksomme på faldgruber forbundet med dem.
»Nogle af dem der er længst ude i kriminalitet, de vil ikke være så bange for straffen. For det kan også give dem en slags status. Især blandt unge kan det være en adgangsbillet til at få en lidt bedre rolle i bandemiljøet, hvis man har fået en høj straf. Så har man vist, at man er villig til at gå hele vejen,« advarer Kokborg og tilføjer:
»Det bekymrer mig også, hvis man gør straffen for voldtægter og grov vold så hård, at det kommer helt op til straffen for mord. Så er mentaliteten mange gange i de her miljøer, at så kan man lige så godt gå hele vejen. For om man tager et år ekstra i spjældet, det er lige meget, for man skal nok blive sørget for af resten af miljøet.«
