Dansk økonomi strutter af sundhed og vækst.

Det står klart, efter skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt torsdag klokken 13 fremlagde regeringens prognose for dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse.

Regeringen forventer, at dansk økonomi vil vokse med hele 3,7 procent i år.

Beskæftigelsen ventes at stige med hele 27.000 personer i år, og der bliver skruet godt og grundigt op for det offentlige forbrug, som ventes at stige med 4,4 procent i år og yderligere fem procent næste år. (Det kan du læse meget mere om her). 

Det er også i historisk sammenhæng en voldsom årlig stigning i det offentlige forbrug, bemærker B.T.s politiske kommentator og debatredaktør, Joachim B. Olsen.

»Vi skal tilbage til 1970erne for at se så store stigninger i det offentlige forbrug,« siger han og tilføjer:

»Der har aldrig været en bedre mulighed for at give danskerne kæmpestore skattelettelser, uden at det ville gå ud over det offentlige forbrug. Det kunne stadig stige, samtidig med at danskerne fik mærkbare skattelettelser.«

Joachim B. Olsen har en klar forventning om, at finansminister Peter Hummelgaard i allernærmeste fremtid kommer til at melde ud, at det økonomiske råderum igen skal opjusteres med adskillige milliarder kroner.

En stigning i det økonomiske råderum betyder på jævnt dansk, at der varigt vil komme flere skattekroner ind i statskassen, end regeringen tidligere har budgetteret med.

Penge, som vores folkevalgte i Folketinget kan og skal disponere. 

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede torsdag Økonomisk Redegørelse.  Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

B.T.s politiske kommentator forventer, at råderummet denne gang vil blive opjusteret med cirka 10 milliarder kroner varigt.

Det beløb svarer krone til krone til den de facto skattestigning, regeringen har bebudet skal være med til at finansiere regeringens plan om at indføre nulmoms på frugt og grønt og halvere momsen på fødevarer generelt.

Skatteteknisk vil regeringen fastfryse beløbsgrænserne, herunder for eksempel personfradraget, i to år. Det er de facto en skattestigning i forhold til den normale praksis, hvor beløbsgrænserne år efter år bliver opjusteret med løn- og prisudviklingen.

»Vi har en historisk mulighed for at sænke skatten markant for alle danskere, samtidig med at vi kan bruge flere penge på plejehjem, sygehuse og andet offentligt forbrug kan vokse,« siger Joachim B. Olsen og fortsætter:

»I den gode situation, Danmark er i økonomisk, er det vitterligt fuldstændig unødvendigt at fastfryse beløbsgrænserne. Alene det opjusterede økonomiske råderum, som jeg forventer Peter Hummelgaard annoncerer i morgen (fredag, red.), vil kunne finansiere de 10 milliarder kroner, regeringen vil øge skatterne med.«

Joachim B. Olsen sender bolden over til den blå blok.

»Hvis regeringen vil lave en skattereform henover midten med Venstre og De Konservative, skal de borgerlige partier stille som krav, at regeringen droppe fastfrysningen af beløbsgrænserne og dermed hæver skatten på arbejde med 10 milliarder kroner om året.«

»Det må være et minimumskrav fra de borgerlige partier. Og hvis man er bange for overophedning af økonomien, er det det offentlige forbrug, man skal være nervøs for,« påpeger Joachim B. Olsen.

Offentligt forbrug sætter sig nemlig én til én i øget økonomisk aktivitet i Danmark, mens skattelettelser ikke har samme umiddelbare effekt, da danskerne - det viser al erfaring - vil spare en del af skattelettelserne op, afdrage på gæld og bruge en del af pengene i udlandet på for eksempel rejser eller køb af varer.