Hvis dansk økonomi var en bil, ville den være en fuldblods Le Mans-racer.

Hurtig, manøvredygtig og ualmindelig holdbar.

Oven på en stærk vækst i økonomien (målt i BNP) på hele 3,5 procent i 2025, vil farten få endnu et nøk op her i 2026 med en vækst på hele 3,7 procent.

Det fremgår af regeringens spritnye Økonomisk Redegørelse, som bliver fremlagt af skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt på et pressemøde torsdag klokken 13, erfarer B.T.

For at blive i racerbilmetaforerne befinder dansk økonomi sig i overhalingsbanen, mens vores store nabo i syd, Tyskland, til sammenligning er kørt i pit med flere års nulvækst.

Væksten herhjemme skyldes både fremgang i den private sektor og i det offentlige forbrug.

Alene i 2026 venter regeringen, at det offentlige forbrug vil vokse med 4,4 procent stigende til 5,0 procent i 2027. Det øgede offentlige forbrug skyldes blandt andet de meget store investeringer i det danske forsvar.

Så stor vækst kræver mere arbejdskraft, hvis ikke lønninger og inflation skal stikke af og dermed overophede økonomien.

Men hjælpen er på vej, spår regeringen i sin prognose.

Beskæftigelsen ventes nemlig at stige med hele 27.000 fuldtidspersoner i år og med yderligere 17.000 i 2027.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M). Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Den rekordhøje beskæftigelse er ikke bare et tilfældigt udslag på tidskurven, men har formentlig en mere strukturel og varig karakter.

Og det vil med stor sandsynlighed betyde, at finansminister Peter Hummelgaard (S) snart vil lyde som et ekko af sin forgænger på posten, Nicolai Wammen (S), og meddele, at det såkaldte økonomiske råderum igen er vokset med et større antal milliarder.

En stigning i det økonomiske råderum betyder på jævnt dansk, at der varigt vil komme flere skattekroner ind i statskassen, end regeringen tidligere har budgetteret med.

Konkret er beskæftigelsen frem til og med juli i år steget med cirka 12.000 personer og med mere end 34.000 personer i de seneste 12 måneder.

»For finansministeren Peter Hummelgaard betyder det, at flere skattekroner kan være på vej i statskassen i de kommende år, og en ny opjustering af råderummet virker sandsynlig,« lyder det fra seniorøkonom i AL-Sydbank Mathias Dollerup Sproegel.

AL-Sydbank forventer ligesom regeringen, at beskæftigelsen fortsætter fremgangen i de kommende år. 

AL-Sydbank opererer med en stigning i intervallet 15.000 til 25.000 personer årligt, da det ifølge banken fortsat 'vælter ind med udenlandsk arbejdskraft'.

»Sådan en fremgang kan meget vel få økonomerne i Finansministeriet til endnu engang at opjustere råderummet. Det vil være rigtig gode nyheder for dansk økonomi og os alle,« siger Mathias Dollerup Sproegel.

Et højere økonomisk råderum betyder nemlig, at de folkevalgte kan vælge at bruge pengene på eksempelvis skattelettelser, sygehuse, folkeskolen og anden velfærd, dansk natur og miljø, forsvar eller måske på at give danskerne Store bededag tilbage.

Den beslutning ligger hos vores folkevalgte i Folketinget. 

Den arbejdende del af den danske befolkning kan også se frem til solid økonomisk fremgang i år og næste år.

Lønningerne (målt som timelønnen i den private sektor) ventes ifølge Økonomisk Redegørelse at stige med pæne 3,5 procent i år og med yderligere 3,3 procent i 2027.

Det skal holdes op med, at inflationen forventes at blive på stabile og ganske lave 1,6 procent i år og 1,7 procent næste år. Danskerne kan altså forvente en solid reallønsfremgang.

Og den økonomiske Le Mans-racer kommer også til at suse rundt på de danske villaveje i år og næste år.

Husejerne kan roligt hejse flaget og juble ude ved hækkene. Regeringen forventer nemlig, at huspriserne i gennemsnit vil stige med 6,5 procent i år og med yderligere 3,5 procent næste år.