En tunge i øret, et niv i numsen og meget andet.

Den ellers populære overborgmester Frank Jensens fik serie-krænket sig ud af sit rådhuskontor efter ti år på tronen.

Lars Weiss har siden oktober 2020 skulle prøve at redde trådene ud på Rådhuspladsen, men kunne ikke forhindre et fald i en københavnske tilslutning til Socialdemokratiet.

En måned efter Frank Jensens exit var Socialdemokratiet og Enhedslisten side om side i en meningsmåling fra Epinion.

Frank Jensen (S)meddelte sin tilbagetrækning som overborgmester i København på et stort pressemøde på Islands Brygge 19. oktober 2020. Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Frank Jensen (S)meddelte sin tilbagetrækning som overborgmester i København på et stort pressemøde på Islands Brygge 19. oktober 2020. Foto: Asger Ladefoged/Scanpix Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Men redningen kan være på vej.

Hvis man spørger B.T.s politiske kommentator, Søs Marie Serup, har Socialdemokratiet i den tidligere Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen valgt en kandidat, som ikke skal frygte at Frank Jensens eftermæle hjemsøger hende.

»Sophie Hæstorp Andersen vasker tavlen ren, fordi hun er en helt anderledes kandidat end Frank Jensen. Det er en fordel, at hun er en kvinde,« siger B.T.s politiske kommentator Søs Marie Serup.

Det er dog ikke givet, at hun bare kan vade ind og overtage Lars Weiss overborgmesterkontor.

Søs Marie Serup, politisk kommentator på B.T. forudser, at Socialdemokratiet kommer til at føre mere ventreorienteret politik i København i fremtiden. Foto: Bax Lindhardt.
Søs Marie Serup, politisk kommentator på B.T. forudser, at Socialdemokratiet kommer til at føre mere ventreorienteret politik i København i fremtiden. Foto: Bax Lindhardt. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Hendes udfordring er, at Socialdemokratiet er blevet mindre i København over tid. Der stemmes mere og mere rødt, så det er ikke en smal sag at samle flertallet. Deres politik skal være drejet mere til venstre,« siger Søs Marie Serup.

Enhedslisten har ved de seneste to kommunalvalg sat sig på næsten hver femte stemme, men på landsplan er mindre end hver tiende X ved Ø.

Det siger noget om, at København lever i en helt anden politisk virkelighed ifølge B.T.s politiske kommentator.

»København er blevet et mikrokosmos, hvor man snakker politik på en helt anden måde, der kan være svær at forstå for folk i Jylland. Det er med til at skabe den store dagsorden mellem land og by,« siger Søs Marie Serup og fortsætter:

»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt København bliver rød, men hvor mørkerød den bliver«.