Kan direktøren med elbil i indkørslen og togrejser til Toscana tillade sig at se skævt til håndværkeren i Jylland med dieselbil?

Spørgsmålet rammer ned i en af de mest ømtålelige diskussioner i klimadebatten. For mens flere politikere, aktivister og debattører i årevis har opfordret danskerne til at leve grønnere, er det langt fra alle, der har de samme muligheder for at gøre det.

Elbiler, økologi og klimavenlige ferier er blevet symboler på den grønne livsstil. Men de bæredygtige valg har ofte én ting til fælles:

De koster penge.

Ifølge miljøsociolog Lars Kjerulf Petersen er der derfor en tydelig social slagside i debatten om grøn omstilling. For »de bæredygtige valg kan være dyre,« lyder det.

Alligevel mener Lars Kjerulf Petersen, at samfundet i visse tilfælde i dag skal turde klimaudskamme folk mere - ikke mindre.

»Der har etableret sig en forståelse af, at vi ikke skal pålægge folk skyld eller skamfølelse. Men hvorfor egentlig ikke? Hvis folk smider affald i naturen, udskammer vi dem så ikke? Vi synes da, det er noget svineri,« siger han til B.T. og fortsætter:

»Det er da også også surt at blive udskammet for at flyve. Vi har altid fået at vide at det at rejse er at leve. Men derfor bør vi stadig kunne sige ‘hvad fanden’ til folk, der flyver i privatfly til Florida for lige at deltage i et heste-derby eller tager på weekendophold i New York eller Dubai.«

I årevis har klimadebatten flyttet sig fra Christiansborg og ind i danskernes hverdag.

Ferier, madvaner og transportvalg er blevet genstand for diskussion, og klimaskam er blevet et begreb, de fleste kender. Men hvor meget har det egentlig flyttet? 

"Det er enormt let, når du er super rig at mene, at det er ligegyldigt, at benzinpriserne er super høje, hvis det betyder, at vi går i en grønnere retning. Så kan man bare have sådan en luksusholdning og på den måde dydssignalere," siger Lomborg. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

I denne sommerserie undersøger B.T., hvad der er blevet klimaforkert, hvem der føler klimaskam, og hvad den grønne samvittighed betyder for danskernes liv.

På den modsatte fløj af Lars Kjerulf Petersen står blandt andre B.T.s klimaekspert Bjørn Lomborg. 

Han mener ikke, at udskamning er den rette vej at gå. Særligt ikke når der netop kan være så stor en forskel på, hvem der har råd til at træffe de klimavenlige valg.

»Folk bekymrer sig mere om klimaet, hvis de har råd til det. Sat på spidsen: Fattige i den tredje verden bekymrer sig mere om, om deres børn kan få mad og lægehjælp,« siger han og fortsætter:

»Så det er helt oplagt, at klimaskam og debatten herom er et velfærdssymptom og en form for 'luksusholdning',« lyder det fra Lomborg med henvisning til den amerikanske forsker og Rob Hendersons begreb »luxury belief,« der kan betegnes som ideer og meninger, der giver status til de velhavende, mens de påfører de lavere klasser omkostninger.

Følelsen af, prisen på klimavenlige produkter er en barriere i forhold til at leve mere bæredygtigt går igen i flere undersøgelser.

I et studie fra Visa i 2023 vurderede syv ud af ti danskere, at klimavenlige produkter koster mere end andre produkter.

48 procent af danskerne mente også, at det kan være udfordrende at leve bæredygtigt. Det europæiske gennemsnit på dette punkt er kun 40 procent.

Lomborg udtaler:

»Det er enormt let, når du er super rig at mene, at det er ligegyldigt, at benzinpriserne er super høje, hvis det betyder, at vi går i en grønnere retning. Så kan man bare have sådan en luksusholdning og på den måde dydssignalere.«

Læs også
Generation hykler: De vil redde planeten - men de unge flyver ikke mindre end de ældre