»Det at sige 'nej' og trække sig koster indflydelse og magt.«

Sådan lyder det fra den radikale politiker Lotte Rod, der i oktober blev kendt som personen, den nu detroniserede RV-formand Morten Østergaard lagde sin hånd på for små ti år siden.

Lotte Rod er valgt i Folketinget for Radikale Venstre i Sydjyllands Storkreds, og hun står nu frem i et interview med TV SYD.

Her fortæller hun, at der i politik findes meget magt i relationer og i at være tæt på dem, der har magten.

»Hvis mit parti havde kørt en kampagne mod sort arbejde, og jeg vidste, at min partileder fik lavet noget på sit hus sort, så ville jeg også have sagt fra dér,« siger Lotte Rod (R) til TV SYD.
»Hvis mit parti havde kørt en kampagne mod sort arbejde, og jeg vidste, at min partileder fik lavet noget på sit hus sort, så ville jeg også have sagt fra dér,« siger Lotte Rod (R) til TV SYD. Foto: Emil Helms
Vis mere

Og det er hendes erfaring, at disse relationer spiller en central rolle, når det kommer til krænkelser.

»Jeg har lært, at det betyder noget, når man er færdig med det officielle program og er færdig med møderne, og man bagefter hænger ud og drikker en øl og får snakket med hinanden. Men når man så vælger at gå fra det og gå tidligere i seng, fordi man ikke gider det, så mister man noget magt,« siger Lotte Rod til TV SYD.

Lotte Rod fortæller også, at hun har det svært med at blive sat i bås som en højtråbende feminist, efter hun stod frem med krænkelserne.

For sådan ser hun ikke sig selv.

Hun mener blot, at hun sagde fra over for noget, der ikke var i orden.

Lotte Rod fortæller, at hun ville have gjort det samme, hvis det handlede om for eksempel sort arbejde fra partiformandens side.

»Hvis mit parti havde kørt en kampagne mod sort arbejde, og jeg vidste, at min partileder fik lavet noget på sit hus sort, så ville jeg også have sagt fra dér,« siger hun til TV SYD.

Morten Østergaard skrev for to dage siden, at han har søgt om orlov fra Folketinget.